Suzanne Brøgger skriver skarpt, og med en vågen hånd, der ikke misser iagttagelser eller beskrivelser. Bogen er klart en anbefaling værdigt – til de små tænkepauser.Læs mere ...
Mette Marie og kæresten Kasper glædede sig til at blive forældre til deres første barn i slutningen af marts 2016. Hendes termin var sat til 22. marts, så da vandet gik d. 28. December 2015 var det alt for tidligt.
Bille blev født to dage efter kun 39 cm lang og med en vægt på 985 gram.
=&0=&
Fra starten valgte de at være positive. Glæden over at være blevet forældre, det faktum at Bille hele tiden gjorde fremskridt og ikke mindst, lettelsen over at kunne se ham og følge udviklingen udenfor maven, gjorde det lettere at tackle den medfølgende uvished og det åbenlyse tab af kontrol.
Bevidst valgte de ikke at søge efter information om for tidlig fødte børn på internettet og dermed risikere at blive negativt påvirket. I stedet støttede de sig op af fagpersonalets kyndige råd og vejledning, og Mette Marie meldte sig ind i forskellige grupper på Facebook for forældre med præmaturbørn.
Bille blev født under juleferien i Sønderjylland, langt væk fra de vante rammer hjemme i København. Så udover at skulle tackle den nye dagligdag på hospitalet, meldte der sig også en række praktiske spørgsmål; ”hvor lang tid skal vi blive her?” og ”hvad skal der ske”. Den 16. Januar kom de endelig tættere på hjem, da de blev overflyttet til Hvidovre Hospitals Neonatal afdeling – en hård transporttur, hvor der ikke var plads til andre end Bille i ambulancen. Så Mette Marie og Kasper måtte følge efter i deres egen bil.
Bille 14 dage gammel Foto: Mette Marie Tondering
=&1=&
De fleste førstegangsforældre kommer hjem efter et par dage på barselsgangen og kan tage hul på den nye hverdag som forældre. I Mette Marie og Kaspers tilfælde var det dog noget anderledes. På trods af at de blot befandt sig få km fra deres hjem, blev hospitalet nu deres faste base. For efter den første måned hvor Kasper var medindlagt, skulle han nu tilbage på arbejde og Mette Marie være alene i dagtimerne, hvor hun udover at skulle lige hud-mod-hud med Bille det meste af tiden, også deltog alene i dagens lægesamtaler og undersøgelser. Det bliver meget ensomt i længden og der er derfor også et hårdt slag, da de tror de skal udskrives første gang, men det desværre viser sig at Bille ikke kan trække vejret selv endnu. Den 26. Februar får de endelig lov til at tage deres lille dreng med hjem. De kommer hjem på THO (Tidlig Hjemme Ophold), og Den 1. Marts bliver de endeligt udskrevet – 22 dage før at de oprindeligt skulle have været forældre.
Den nye hverdag byder også på flere opfølgningsbesøg på hospitalet, hos fysioterapeut, kiropraktor og ekstra besøg af Sundhedsplejersken. Bille skal følges ekstra tæt indtil 3 årsalderen, grundet den øgede risiko for tilstødende komplikationer. Udover disse skal de også hele tiden prøve at forudse Billes behov og reaktioner på eksempelvis sociale sammenhænge, kan de tage ud eller skal de blive hjemme? Og hvilken slags institution skal Bille gå i? Skal det være en for børn med specielle behov? For Mette Marie og Kasper har det dog været vigtigt ikke at isolere sig og afskærme Bille fra omverdenen, men i stedet være positive i udgangspunktet og gøre de samme ting som andre forældre gør. De tager ud og besøger familie og venner som før, dog nu med det forbehold at besøgets længde kan være alt imellem få minutter til flere timer, alt afhængig af Bille.
=&2=&
Det man oftest ikke skænker en tanke når det omhandler præmaturbørn er, at det jo ikke kun er børnene der bliver født for tidligt, men også forældrene der bliver forældre for tidligt. Mette Marie og Kasper gik glip af den sidste utålmodige ventetid hvor man tydeligt kan se og mærke liv udenpå maven. Det glæder Mette Marie sig til at opleve, når det engang bliver tid til at tilføje endnu et medlem til den lille familie. Mette Marie er ikke nervøs for en ny graviditet. Da det ikke har været muligt at konkludere en årsag til Billes for tidlige fødsel, er der derfor heller ikke nogen åbenlyse forbehold hun kan tage. Den eneste overvejelse som hun har gjort sig i den forbindelse, er at skrue en smule ned for løbeturene under graviditeten. Ellers håber hun blot på et ukompliceret forløb næste gang.
=&3=&
Som nybagt mor mødte Mette Marie en masse velmenende medlidenhed. Folk omkring dem syntes at det var en uretfærdig og ikke mindst forfærdelig start på deres familieliv, og derfor blev glæden over Billes ankomst nogen gange overset. Mette Maries råd til pårørende er at sige tillykke i stedet for at fokusere på det negative. Vær optimistiske og støt forældrene sig ”Hvor er det dog godt at de undersøger det” i stedet for ”Nej hvor forfærdeligt at i også skal igennem det”. Situationen i sig selv er alvorlig nok, så der er ingen grund til at tilføre mere negativitet til den.
Til de nybagte forældre er hendes råd ligeledes at være positive: ”Man skal huske på at hver situation er unik, derfor skal man også sortere i alt det generelle omkring præmaturbørn. Hvis du ser og tro på det positive, så er det også det der sker”. Derudover er det en go ide at melde sig ind i et forum, hvor man kan møde andre forældre med præmatur børn. Her ser findes de positive historier og man kan få dæmpet en del af den tvivl som kan opstå. Uanset hvad er det vigtigste dog at mærke efter og finde sit eget ståsted i situationen.
Derudover har Mette Marie fået bearbejdet en del af oplevelen ved at være åben og aktivt dele deres historie på Instagram, hvor hun via profilen @metzit giver et indblik i både det at være præmatur mor, men også inspirerer til at leve livet med positiviteten i højsædet, hvilket er til stor inspiration for mange mødre, præmatur såvel som mødre til rettidigt fødte børn.
=&4=&
Da Bille skulle døbes i maj, bød ceremonien til gæsternes storeoverraskelse ikke kun på en dåb, men også et bryllup. En klar følge af den lange hospitalsindlæggelse og de prøvelser de måtte igennem i forbindelse med Billes fødsel, hvis du spørger Mette Marie ”Det har altid ligget i kortene at vi skulle giftes, men på grund af situationen med Bille, er det bare sket hurtigere. Man ser nogle helt andre sider af hinanden og får nogle oplevelser som ikke kan måles med noget andet. Selvom vi var under et enormt pres har vi ikke skændtes eller været uenige på noget tidspunkt, så hvis vi kan klare det her, så kan vi klare alt”.
Bille 9 ½ måned gammel nu en stor dreng på 7, 6 kg og 67 cm Foto: Mette Marie Tondering
Efterfølgende har den lille familie skabt nye rammer for familielivet i hus lidt udenfor København, hvor Bille og Mette Marie ivrigt udforsker området på løbeturene med Babyjoggeren.
Nu er Bille startet i vuggestue, og Mette Marie er vendt tilbage til sit job som Account Manager. Hun glæder sig til at opnå en anden slags resultater, men har i høj grad nydt sit år på barsel, hvor hun har lært sig selv at kende på en helt ny måde og oplevet en helt ny side af sig selv – Morskabet.
=&5=&
Hvert år ankommer ca. 4500 børn for tidligt til verden. Det udgør ca. 7,3% af det samlede fødselstal.
Om et barn er præmatur defineres oftest efter graviditetens varighed:
For tidligt: uge 33-36
Meget for tidligt: uge 28-32
Ekstremt for tidligt: uge 23-27
Men kan også opdeles efter barnets fødselsvægt:
Lav fødselsvægt: under 2500 gram
Meget lav fødselsvægt: under 1500 gram
Ekstrem lav fødselsvægt: under 1000 gram
Det er ikke altid muligt at fastslå en årsag , i ca. 1/3 del af tilfældene kender man ikke årsagen. Der er dog en række kendte faktorer, som giver større risiko for tidlig fødsel end andre. Eksempelvis fødes flerlinger oftere end enlinger. Svangerskabsforgiftning, keglesnit, problemer med moderkagefunktionen samt urinvejsinfektion kan ligeledes forhøje risikoen for tidlig fødsel. Derudover forekommer for tidlig fødsel oftere hos kvinder under 20 år eller over 35 år.Stressfulde begivenheder kan sætte gang i fødslen, dog er der ikke dokumentation for at almindelig daglig stress kan sætte den i gang.
Kilde: Dansk Præmatur Forening
Vil du vide mere om præmatur børn, har brug for rådgivning eller andet, kan du finde hjælp hos Dansk Præmatur Forening: http://www.praematur.dk
Camilla Hall Mauritzen er 37 år. Hun har valgt at være solomor og har netop født sit første barn, Alvin. Før fødslen interviewede jeg Camilla om hendes tanker omkring rollen som solomor, og tankerne hun gjorde sig op til graviditeten.
Hvordan opstod tanken om at blive solomor? Jeg kan ikke helt huske, hvordan tanken opstod, men jeg har gået i mange år og haft lyst til at blive mor. Jeg har været i gang i et par år, for at prøve at blive gravid. Det er hårdt, når man ser veninder og familie få børn, også selvom, det er rigtig dejligt, og jeg elsker deres børn, men man kan godt føle sig sat udenfor. Det er faktisk det, jeg synes har været det største problem; at man bliver udelukket. Folk tænker; ”hun er single, hun gider nok ikke komme til børnefødselsdag”, så man bliver ofte fravalgt uden at ville det. Det føltes lige pludselig så ensomt at ”miste sine veninder”.
Hvad har været din bevæggrund for valget? Den største bevæggrund har været mit eget behov, mit eget ønske. Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle være mor, jeg drømte om at have mit eget barn, som de fleste kvinder jo gør. I marts 2015 mistede jeg min mormor. Hun var den eneste bedsteforælder, jeg havde, og vi var meget tæt knyttet, så det tog hårdt på mig. Jeg kan huske at efter et par måneder sneg tanken sig ind, det med døden og familie. Det gjorde mig så ondt, at jeg aldrig havde nået at sige til hende, at hun skulle være oldemor. Jeg havde en lang snak med min mor, hvor jeg nævnte de her ting og sagde: ”jeg har virkelig lyst til at gøre det nu, hvad synes du? ” Og så sagde hun; ”vi står bag dig uanset hvad, der er ikke noget at vente på”.
I lang tid har jeg ikke haft nogle faste forhold. Jeg har haft flere mænd, hvor jeg tænkte, at det kunne være potentielt at blive forældre sammen, men de har ikke haft samme mening som mig. Dem jeg har mødt har været sådan: én havde børn i forvejen og ville ikke have flere, en anden ville slet ikke have børn, så det har bare ikke passet ind.
Jeg havde gået i tiden op til, som 34 årig, og tænkt, at det måske var for tidligt at vælge at blive solomor og havde tanken om, at jeg jo stadig kunne nå at møde en, og om jeg var lidt for ivrig og impulsiv. Men min mor sagde; ”hvis det er det, du gerne vil, så synes jeg, du skal gøre det”. Så skulle jeg sige det til min far, og han var bare sådan ”det var noget værre pjat”. Han skulle lige finde ud af, hvad det var for noget, men derefter var han helt ombord, og det har min familie og mine veninder været lige fra start.
Hvordan startede du op på behandling? Jeg gik i gang i 2015, så jeg har været i gang i 3 år. Der er en lang ventetid og lang venteliste, og jeg startede i fertilitetsbehandling på klinikken Trianglen i Hellerup. Der havde jeg 4 insemineringsforsøg. Jeg fik ikke hormoner, men man skal have checket, hvor mange æg man har, og checket ens æggeledere – og ja, den var led, den der æglederundersøgelse, det gjorde så ondt. Men det viste sig, at jeg havde færre æg end der var normalt for en kvinde på min alder, så min læge sagde; ”hvis du ved at du vil have børn, så gå i gang nu”. Så gik jeg så i gang.
I alt har jeg haft 7 insemineringer og 6 IVF forsøg på henholdsvis privatklinik og hospitalet. Jeg blev gravid i 2016, men tabte det, da jeg kun var et par uger henne. Alle de gange jeg har stået med negative tests, og så pludselig stå med en positiv og så alligevel ikke, det har været hårdt.
Derefter holdt jeg faktisk en pause, hvor jeg startede på en coachuddannelse. Det havde jeg brug for, for det er sindssygt hårdt psykisk at være i behandling. Jeg holdt en pause i 6-7 mdr. og blev uddannet som coach den 14. januar og var inde ugen efter og få sat et æg op. Jeg fik at vide den 14. februar, at jeg var gravid. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den indsigt jeg fik, og den ro som den coachuddannelse gav mig, medførte at min krop blev rolig og klar til at være gravid.
Nogle læger sammenligner det at være i fertilitetsbehandling med at have en kræftsygdom, fordi det er så psykisk hårdt. Bare perioden fra du er blevet insemineret, og de 14 dage indtil du har fået svar, de dage er ”mindblowing”, fordi du skal prøve ikke at tænke på det, selvom du ikke kan lade være med at tænke på det. Du kan i realiteten være gravid, så der er nogle ting, du ikke vil gøre, f.eks. drikke alkohol. Omverdenen har ikke vidst noget om min fertilitetsbehandling, kun dem der var tæt på mig vidste, hvad jeg gennemgik.
Hvordan har dine venner og familie reageret på din graviditet? Læs mere ...
Artiklen er i samarbejde med D-cor.dk, men holdningerne kommer fra hjertet.
Betegnelsen “stuk” beskriver alt det, som pynter og giver karakter og særpræg både inde og uden på en bygning. Stukken gjorde sit indtog i det almindelige boligbyggeri i slutningen af 1800-tallet, hvor det især blev meget udbredt på stuelofter. Dengang skulle man have fat i en stukkatør, men i dag kan du selv udsmykke dine lofter. Læs mere ...
… – en julehistorie, der ikke kun er god til jul:-)
Af Victoria Klostermann Olsen
“Snesøsteren – en julehistorie” af Maja Lunde og illustrationer af Lisa Aisato er en børnebog i serien “Årstiderne” fra forlaget Turbine, og er sammen med “Solvogteren” de to første udgivelser i serien der i alt kommer til at dække over fire bøger (hertil mangler forår og efterår).Læs mere ...
