”Drrrriiiinng”. Forestil dig, at det ringer på døren. Udenfor står dén mand, som du nøje har udvalgt til at blive dit kommende barns far. Med sig bringer han en plastikkop med låg, hvor han opbevarer sit ”bidrag” til det ønskede fælles barn. Han er cyklet derhen med koppen i armhulen, for at holde den varm hele vejen. Nu er det så din tur til at fuldende hjemmeinsemineringen med en kanyle. Lyder det som et akavet scenarie? Det var det også for Mathilde, som har fået sin søn Jonathan på denne måde ved hjemmeinseminering. Læs mere ...
Det lå aldrig i kortene, at Signe ville vælge et liv som hjemmegående! Både før og under barslen med Willum fokuserede hun på at køre karriere og glædede sig til at skulle tilbage på arbejdet. Men så skete der noget med Signe.
Målet var karriere og høj løn Signe har altid været fokuseret på at tage den rigtige uddannelse, så hun kunne lande det rigtige job og få den helt rigtige løn, som en fast besluttet karrierekvinde. Ikke at disse valg ikke kunne hænge sammen med det at være mor, som også var en vigtig prioritering i Signes liv:
“Jeg har bare altid været meget feministisk i min tilgang til arbejde og studie, så jeg har altid haft det i mine tanker; hvad skulle jeg læse på min videregående uddannelse, hvilket job skulle jeg have og hvilken løn skulle jeg have. Jeg er altid gået efter at få et godt job og en god uddannelse. Så jeg har læst cand.merc. og jeg har arbejdet i en stor international virksomhed”.Læs mere ...
En tidlig decembermorgen møder jeg Laura og Julie over Skype for at høre mere som deres nye app ”Jeg er mor”. Og jeg kan fra første øjekast mærke stoltheden og begejstringen fra både Laura og Julie, når de begynder at fortælle om deres nye app. Læs mere ...
Jeg har selv to teenagepiger. Teenagere vil helst hænge ud med deres venner eller ligge og flade ud på sofaen, men forældre må også tro på, at teenagere gider at lave noget sammen med deres forældre indimellem. Men hvordan får man skabt kontakt til teenagere under den hårde hjerneskal? Jeg har søgt råd hos John Mejlgren, en af Danmarks mest erfarne coaches med speciale i teenagere. Hvordan får man skabt kontakt til en teenager, som ikke gider snakke med forældrene, men blot ønsker at bruge teenageårene på sofaen eller med venner?
”Først og fremmest er det vigtigt at vide, at teenageårene er den periode af livet, hvor der sker de største forandringer i ens liv – det er både hormonelt, mentalt og fysisk”, udtaler John Mejlgren og fortsætter: ”Det er en periode med løsrivelse fra forældrene og et goddag til en helt ny verden på næsten egen hånd. Herudover er der store krav for en selv og omverdenen om at klare sig godt, få en god uddannelse, et godt job, en god fremtid, og så skal du endda tage stilling til uddannelsesvalg, som skal præge de næste 60 år af ens liv. Det er en stor mundfuld og det er ikke mærkeligt, at mange teenagere altid er trætte og mister fokus”.
John Mejlgren mener dog ikke, det skal være en sovepude, for der er bestemt mange ting man som ung kan gøre for at lette denne tilstand:
”Kost, motion og søvn er tre vigtige faktorer, og der halter det rigtig meget for nutidens unge. De spiser forkert, dyrker sjældent motion og får alt for lidt søvn. Alene de tre områder ville gøre underværker i en teenagers liv, hvis det kom på skinner”, fastslår John Mejlgren.
Har teenagere i virkeligheden bare brug for ro – eller måske søger de en grænse for, hvad de kan gøre?Læs mere ...
Du har sikkert hørt ham tale om topskat i Debatten eller læst nogle af hans populære krimibøger, men den ungdommelige og bilglade forfatter Christian Frost taler og skriver sjældent om sit privatliv og om at være far. Han har dog mange meninger om det, og hvis du tør lade dig provokere lidt, så læs med her. Læs mere ...
I mange år har en kær veninde hvisket bæredygtighed i mit øre, men det var faktisk først da jeg blev mor, at det for alvor begyndte at give genklag. For med min nyerhvervede titel, fulgte også overvejelser omkring hvad det er jeg vil give videre. Udover at han selvfølgelig skal vokse op og blive et godt menneske, som har respekt for andre og gør sig umage, sneg hensynet til den verden vi lever i, og respekten for dens ressourcer sig ligeledes ind på dagsordenen.
Men med et splinternyt og opmærksomhedskrævende familiemedlem, var overskuddet til de store forandringer småt, og derfor var det også i småtings afdelingen, vi begyndte.
Find dit forum Der findes et væld af fora på de forskellige sociale medier, hvor du kan stille og finde svar som kan hjælpe dig godt i gang. Det er nemt at finde det, der passer til dig, alt efter hvilket udgangspunkt, du ønsker at have.
Jeg er personligt ret glad for ”Økoyngel” gruppen på Facebook, hvor jeg finder inspiration til, hvordan jeg får mindre kemi i vores hverdag.
Meatfree Monday Okay, den her er ”work in progress” hjemme hos mig! For det er ikke alle i husstanden der er lige begejstrede for ideen, især ikke efter en noget mislykket omgang Hokkaido suppe tidligere på året… Det ændrer dog ikke på at kødproduktion er en af de store syndere indenfor miljøbelastning. Ifølge Dansk Vegetarforening bruges der imellem 13.000 og 100.000 liter vand til produktion af et enkelt kilo oksekød, og det er altså ret meget!
Jeg finder min inspiration på diverse madblogs og Instagram, og i langt de fleste supermarkeder, har de en afdeling dedikeret til plantebaseret kost, hvor du også kan finde et par nemme alternativer, hvis tiden er knap. På www.meatfreemonday.dk kan du læse mere om de mange fordele ved at reducere kødindtaget, ligesom du kan finde opskrifter og anden inspiration til at komme i gang.
Smid ud, men sorter! Man kender den jo godt! Den lille papkasse der står troligt og venter hver gang man går ud af døren, men som man simpelthen ikke har tid til at tage med ud i pap containeren (hvorfor jeg ikke har tid, er dog stadig et mysterium for mig!?). Pludselig en dag får den alligevel sneget sig i skraldeposen, og pist væk var den.
Problemet er bare, at når vi ikke sorterer vores affald, men bare sender det hele til forbrændingen, går der ressourcer til spilde, som kunne have været genanvendt. På en måde ligger vi yderligere pres på miljøet, når vi skal producere nyt i stedet for at genbruge. Har du ikke diverse beholdere til rådighed, så har du helt sikkert en genbrugsstation i nærheden, som gladelig tager imod dit velsorterede affald.
Farvel til sølvpapir… Da først vi havde taget hul på ændringerne, var der ingen vej udenom, alufolien måtte ud. Alufolie kræver store mængder energi at producere og er samtidig svært at nedbryde igen, grundet indholdet af aluminium. Selvom det umiddelbart er en travl husmors bedste ven, er det altså også et sted, hvor man med en meget lille indsats, kan gøre en rigtig stor forskel.
Hos os bruger vi i stedet glas, metal og porcelæn til opbevaring. Et tomt olivenglas kan snildt rengøres og bruges til opbevaring af frø eller nødder, ligesom en tallerken fungerer fint som låg over skålen med kødsauce.
Reshop og Roter Reshopper, Trendsales og DBA bugner med brugt børnegear til rigtig gode priser. Som mor til en dreng, der voksede fra str. 56-92 på 9 måneder, har jeg brugt en del barselstid på at trille rundt og hente røverkøb, for alle ved jo at de helt små sjældent får slidt tøjet helt i bund, og ved at sælge det videre og købe brugt, sparer man både på pengene og miljøet. Det samme gør sig i øvrigt gældende for børnelegetøj, her er der altså også både gode penge og plastik produktion at spare!
I samme boldgade er rotationsgrupperne som efterhånden har spredt sig på Facebook. Er du ikke allerede medlem af en, så skynd dig at blive det! Det er en nem måde at give det man selv har i overskud videre og samtidig, kan det du lige står og mangler ske at dukke op. Hvis ikke der findes en for dit område, så synes jeg at du skal oprette den og sætte rotationen i gang!
Begræns daglig kemi Økologi er det nye sort, og selvom jeg stadig forfalder til ”bland-selv” og Pepsi Max ved først givende lejlighed, så er det alligevel vigtigt for mig ikke at fylde familien med kemi. Derfor handler jeg oftest i Fakta og Netto, som begge har lanceret en lang række økologiske fødevarer til fornuftige priser. Derudover har vi skiftet vores daglige plejeprodukter og rengøringsmidler ud med miljøvenlige alternativer fra Änglamark og Minirisk.
Minus Mikroplastik Næste gang du går en tur, så prøv at lægge mærke til hvor meget plastik affald du møder på din vej – udenfor skraldespandende vel at mærke! Plastik forurening er en stigende problematik, med store konsekvenser for miljøet. Mikroplastik findes i skræmmende mange af de ting, som vi omgiver os med i hverdagen, og det kan virke uoverskueligt at slippe af med. Her er 2 steder som jeg fandt skræmmende let at starte med:
Væk med den velkendte engangs karklud!
Ind med bomuldskluden! Har du ikke selv mod på at hive hæklenålen frem, så findes der mange flotte alternativer i butikkerne og online. Miljøet vil takke dig, og dit køkken bliver 100% mere Instagram venligt!
Dittes søn, Oscar, var 18 mdr. gammel første gang hun mødte ham. Ditte arbejdede som pædagog på den døgninstitution hvor Oscar kom til at bo. Oscar var blevet skadet under fødslen.
I løbet af de næste år opstod der en gensidig kemi mellem de to og langsomt åbnede Oscar sig mere og mere. Som Ditte udtrykker det, valgte han selv, hvem han knyttede sig til, og når et barn med Oscars udgangspunkt åbner for tilknytning, er det skrøbeligt og vigtigt at varetage det bedst muligt. Efter en lang og gennemtænkt beslutning blev det til, at Oscar kom hjem og bo hos Ditte og hendes mand.
Da var Oscar 4 år gammel i det man kalder fysiologisk alder, dvs den alder barnet har i forhold til sin fødselsattest, men pga de skader han havde fra fødslen og den tidlige opvækst var han psykisk meget yngre.
Et plejebarn kræver mere ro
Alle der bliver forældre for første gang, oplever at livet lige snupper sig en koldbøtte. For Ditte og hendes mand blev koldbøtten med en ekstra skrue, da det at have en søn, der er tidligt skadet gør, at ens liv må lægges helt om. Ditte blev hjemmegående, da Oscar havde behov for totalt ro omkring sin udvikling, og der gik meget tid med møder, supervision, træning og behandlinger.
De første år krævede det stor planlægning at få en rolig hverdag, uventede gæster eller andre uforberedte hændelser var nok til at få Oscars verden til at vælte. Vi havde ikke samme muligheder som andre forældre for at få en babysitter til at komme og passe. Bare den mindste ændring i rutiner og tidspunkter for medicinering kunne have store konsekvenser:
“Det kostede nogle venskaber i de første år, at vi havde et barn med så anderledes behov end de fleste andre børn. Vi oplevede, at nogle synes, at vi var unødvendigt hårde og kontante, ” For nu går det jo godt med ham”. Der var ikke altid forståelse for, at den meget stive ramme var nødvendig for, at Oscar blev ved med at have det godt, og for at den hyggelige middag med venner og deres børn ikke endte med en nedsmeltet Oscar, der ikke fik søvn de næste mange nætter”, fortæller Ditte.
Plejeforælder for pengenes skyld
Ditte og hendes mand har også mødt fordommene om, at folk vælger at blive plejeforældre for pengenes skyld eller for at få lov at gå derhjemme og hygge sig:
“For mit vedkommende var de første år hjemme med Oscar lidt, som da jeg så min veninde på barsel med et kolikbarn, og hvis nogen havde vovet at spørge hende, om hun havde valgt at få barn for at få børnepenge og et år hjemme og hygge sig, tror jeg, hun havde kvalt dem i en brugt stofble”, griner Ditte. På trods af grinet, fornemmer man dog klart det sårende i at få skudt i skoene, at det barn, man elsker og opfatter som sit eget, er valgt for pengenes skyld.
I dag er Oscar en glad dreng på 9 år der går i en almindelig folkeskole med støtte. Hverdagen hjemme i den lille familie er på mange måder normaliseret i forhold til de første år:
“Feks kan jeg nu i køre ned og besøge en veninde på landet og bliver der og overnatte, uden at tingene går galt derhjemme imens. Selvfølgelig er der stadig hensyn at tage, og jeg kan ikke give min søn samme frihed som andre børn på 9 år. Udefra kan jeg måske ligne lidt en hønemor”, lyder det med et smil.
Glæderne ved at være Oscars mor er altså langt større end udfordringerne, kan man tydeligt mærke, når man taler med Ditte. Den glæde og stolthed hun stråler af, når hun taler om sin søn, er ikke til at tage fejl af.
“Han har et kæmpe drive og vil livet så meget”, siger hun: ” Vi er stolte hver gang, der er noget nyt, der lykkes for ham, noget der måske er en selvfølge for andre, er en sejr for os. Og når han viser os kærlighed, er det ikke en selvfølge, men kæmpestort for os”.
Overvejer du et plejebarn?
Hvis man overvejer at få et plejebarn, er der nogen overvejelser, man ifølge Ditte bør gøre sig. For det første skal man som både som par og familie være velfunderet. Man skal have det ekstra overskud, det kræver at få et nyt familiemedlem med særlige behov.
Man skal også kunne tåle at stå alene som forældre, når man ind imellem er nødt til at opdrage sit barn på en anden måde end venner og bedsteforældre finder rigtigt.
Ud over det må man også være klar til at være fleksibel omkring, hvad et ”rigtigt” familieliv er. Feks kan man have den holdning, at i en rigtig familie spiser man sammen til alle måltider, men måske får man et barn der i starten ikke kan rumme både at spise og være sammen med andre samtidig. Så er man nødt til at tilpasse rammen til barnets behov og finde et samlingspunkt for familien, der drejer sig om noget andet.
Mange mennesker tænker at et skadet og omsorgssvigtet barn bare skal have masser at kys og kærlighed, og så bliver alt godt, men for nogle børn er det omsorg og kærlighed i en anden form, der er nødvendig, og den er der vist ingen tvivl om, at Oscar får hos Ditte og hendes mand!
Da man har tavshedspligt omkring sit plejebarn, er der ingen billeder med ansigt af Ditte og Oscar – og deres navne er ændret.
Kontakt Center for Familiepleje HER, hvis du vil vide mere
Unge mødre mødes ofte med fordomme, men der kan være flere fordele ved at få sit barn ungt
“Jeg synes det er fantastisk at have barn, mens man er under uddannelse, for jeg kan aflevere sent og hente tidligt og bruge en masse tid på min søn. Tid jeg ikke havde haft med et fuldtidsjob, så det er om at nyde det så længe det varer.”
Pernille, blev mor som 23-årig
“Jeg glemmer aldrig oktober 2014, hvor jeg fødte min datter som 18-årig. Jeg tænkte straks, hvor meget glæde vi ville få af hinanden, og hvor meget vi ville komme til at forstå hinanden.
Jeg tænkte også, at jeg ville blive en ung mormor, som kan være aktiv med mine børnebørn. Desværre mistede jeg min datter, da hun var 10 uger gammel.
Nu som 20-årig har jeg født en søn og præcis de samme tanker strejfer mig. Jeg kan blive en ung, frisk og aktiv farmor, som kan hoppe rundt med mine børnebørn. Det syntes jeg er virkelig fedt at tænke på, og ikke mindst at jeg får mange flere år med min fantastiske familie!” Ann Sofie, blev mor som 18-årig, men mistede den lille pige. Fik en søn som 20-årig
Ann Sofie med sin lille datter
“Det bedste ved at få barn i en ung alder er, at man har krop og sind med sig. Jeg var hurtigt oven på fødslen igen, og den manglende nattesøvn (eller den afbrudte nattesøvn) er til at holde til.” Christine, blev mor som 21-årig
“At få børn mens man er ung, er det bedste. Jeg har meget mere tid og overskud. Det at blive mor har givet mig mere viljestyrke til at få en uddannelse. Og samtidig vil jeg have mange år at nyde mit barn i. Jeg kan længere være frisk og aktiv med mit barn.”
Simone, blev mor som 19-årig
Simone med sønnen Felix
“Jeg blev mor første gang som 18 årig. Det var i oktober 2014, jeg fødte en dejlig dreng og i maj 2016, blev jeg som 20 årig mor til en skøn pige. Jeg synes, det er rigtig fedt at være ung mor, fordi jeg har så meget energi at give mine børn. Og når mine børn bliver ældre, kan jeg stadig huske, hvordan det er at have været ung, og på den måde kan jeg måske bedre forstå mine børn, og de problemer de vil have. Samtidig får jeg muligheden for at blive ung farmor/mormor, så jeg har mulighed for at være aktiv og lave en masse med mine børnebørn – og nyde mine børn og børnebørn meget længere, da jeg har fået dem tidligt.”
Af Ena Hajdari
Liva blev kun 10 uger gammel – ”Båndet mellem en mor og hendes barn kan ikke svækkes, ej kan det knækkes”- Margaret Deland.
Til Liva…
Den 17-årige gymnasieelev Ann Sofie blev gravid med kæresten Jacob, og ni måneder senere var Ann Sofie alenemor til en smuk og sund lille pige. Men Liva var kun ti uger gammel, da Ann Sofie en kold januar morgen finder hende livløs i sin seng. Livas lys var slukket, og Ann Sofie var ved at give op på sit eget liv.Læs mere ...
Alle vi mødre har hver især vores unikke fødselsoplevelser. Jeg har selv en lettere tåget erindring om min egen fødsel som noget med stor smerte, følelser i alle retninger, (mange) dybe vejrtrækninger, en tidsfornemmelse som helt flød ud og til sidst to små meget mørkeblå øjne, som kiggede direkte ind i mine. Jeg kan også (svagt) huske den søde jordemoder, som hjalp min søn til verden og som tak fik blod på sit tøj. Men jeg har ingen anelse om, hvordan hun egentlig oplevede min fødsel.
Derfor har jeg talt med jordemoder Hanne Albrecht Sylvest Munch fra Hillerød Hospital for at blive klogere på, hvordan en fødsel opleves fra jordemoderens synspunkt.
Jordemoder Hannes personlige oplevelse af fødslen At Hanne er blevet jordemoder er ikke helt tilfældigt. Hendes far er fødselslæge, så hun er blevet inspireret en del af ham.
I niende klasse fik hun muligheden for at komme i erhvervspraktik på en fødegang og blev så grebet af et naturens vidundere under fødslen, at hun endte med at blive jordemoder. I dag er hun glad for den forskel, hun kan gøre for familierne via sit job, og hun kan stadig blive så grebet af et fødselsforløb, at hun bagefter må en tur ud i vagtstuen, og dele det med det andet sundhedspersonale:
”Jamen jeg får bare så stor respekt for, at vores kroppe er bygget til at kunne føde,” fortæller hun med begejstring i stemmen.
Da jeg spørger Hanne, hvilken del af fødslen hun synes bedst om, tøver hun, men svarer så:
”Det er klart afslutningen på fødslen; selve pressefasen som er højdepunktet og mest spændende. Altså tidspunktet hvor kvinden skal presse hovedet ud, og hun skal guides nænsomt, men bestemt.
Ellers er min yndlingsfase også lige, når barnet er født og kommet op til mor (og far). Det er så rørende hver eneste gang.”
Men der kan også være en hage ved pressefasen, påpeger hun:
”Jeg kan godt blive lidt nervøs, hvis det er en kvinde, der lader til at føde hurtigt, og jeg ikke er forberedt på det med diverse ting, der skal være på stuen, udpakning af fødebord mm. Men det er nu sjældent et problem.”
Hanne fortæller, at det ofte ses som en negativ ting, når man må skifte jordemoder midt i en fødsel, og hun synes også selv, at det kan være svært at slippe en familie, som hun har fulgt i mange timer. Alligevel understreger hun, at der også findes et positivt aspekt i skiftet, idet en ny frisk jordemoder, kan bringe fornyet energi til fødestuen.
Jordemoder Hanne
Hannes gode råd til de forskellige faser:
Før fødslen Før fødslen er det en god ide at opsøge en form for fødselsforberedelse. Ifølge Hanne føder kvinder, som har gået til fødselsforberedelse generelt hurtigere og ankommer senere til fødegangen, fordi de føler sig tryggere ved forløbet. På den måde bliver hele oplevelsen af fødslen anderledes.:
”Jo mere man kan arbejde med sine veer derhjemme, jo bedre.” mener Hanne.
Desuden er det en god ide at orientere sig om, hvilke former for smertelindring der findes, og hvornår man kan bruge det. En epiduralblokade er eksempelvis ikke noget, som kan lægges under hele forløbet. Hanne understreger i øvrigt, at jordemødre generelt ikke er modstandere af epiduralblokade, men at den kan forstyrre fødslen – og hvis den bliver lagt for sent har den ingen positiv effekt, og så får man kun de negative bivirkninger, den kan have.
Udvidningsfasen Her skal du tænke i afslapning og afspænding, hvis du kan. Få tanket op med mad, drikke og hvile. Når veerne begynder at nive så prøv at bruge en varmepude, tage et varmt brusebad og tag Panodil.
Det er bedst at vente med at komme på fødegangen, til man er i aktiv fødsel for ellers kommer fødslen til at opleves som værende meget lang. Jo længere man kan blive hjemme i rolige, trygge omgivelser, jo bedre. Ind imellem kan man ringe ind og blive beroliget af en jordemoder, og det er vigtigt, at man har en aftale med hospitalet, inden man kører ind, så jordemoder og fødestue er klar.
Nedtrængningsfasen Når barnet skal ned gennem bækkenet, er det vigtigt at arbejde med veerne og bruge tyngdekraften til at skubbe barnet barnet længere ned med. Dvs. at man ikke bør ligge i den samme stilling, og at man ind imellem kommer op at sidde eller stå.
Selve den stilling man vil føde i til sidst, skal man aftale med jordemoderen, fordi hun skal kunne støtte mellemkødet og holde igen på barnets hoved når barnet presses ud.
Pressefasen De fleste har en tendens til at presse oppe i hovedet, men når barnet skal ud, skal man presse ligesom, når man skal på toilettet. Det er hårdt for mor og barn at presse, så pressefasen skal helst være så kort som muligt.
Når barnet er kommet ud Når moderen har født barnet, skal hun også føde moderkagen, men den er blød og typisk nem af føde. Jordemoderen holder på maven og på navlestrengen, mens det sker, fordi det kan forebygge blødning.
Baby skal helst ligge hos moderen de første to timer, da det er den tryggeste overgang for barnet. Jordemoderen sørger for, at familien kan få ro så hurtigt som muligt.
Hvis det er muligt, vil det være en fordel ikke at have alt for mange besøgende i starten.
Hvis man ønsker at amme, så forsøg at påbegynde amningen inden for de første par timer på fødestuen. Amning er noget som skal læres, så det er ikke udsædvanligt med lidt startvanskeligheder. Det vigtigste er, ifølge Hanne, at man tror på at det kommer til at lykkes, selv om det er svært i starten.
“Den normale fødsel”
Den normale fødsel indledes af spontane veer eller vandafgang mellem 37. og 42. graviditetsuge. De fleste fødsler starter med veer. Kun 10-20 procent starter med vandafgang (slimproppen kan dog gå op til flere uger inden fødslen).
Starter fødslen med vandafgang, skal man helst have født inden for et døgn pga. risiko for infektion hos mor eller barn. Man bør derfor kontakte fødestedet hvis man er i tvivl om vandet er gået.
Fødslen deles op i:
Udvidningsfasen. Livmodermunden skal udvide sig 10 cm. For førstegangsfødende er omkring ½ -1 cm i timen normalt. Når livmodermunden er åbnet 4 cm og der ingen livmoderhals er tilbage, defineres det som udgangspunkt som, at man er i aktiv fødsel.
Nedtrængningsfasen. I denne fase skal barnet trænge helt ned gennem bækkenet.
Pressefasen. Når barnet kommer længere ned, begynder man at få pressetrang og veerne føles anderledes. Først når barnet står helt nede i bækkenbunden, må man begynde at presse.
Når barnet og moderkagen er født, er fødslen overstået
