Af Camilla Anderson
Du står op og vækker kærligt børnene, inden du går ud på badeværelset og lader bruserens forfriskende stråler skylle ned over dig. Efter et godt, sundt og hyggeligt morgenmåltid åbner I alle jeres computere for, friske og veloplagte naturligvis, at logge ind og tage fat på dagens hjemmeskole eller hjemmearbejde. Her kommer I slet ikke til at forstyrre hinandens ”Teams-møder” og børnene bliver tilpas intellektuelt stimulerede.
Beretning fra en læser – Fotos:http://melissajean.com.au
I anledningen af at vi gerne vil sprede fortællinger om gode fødsler, istedet for de mere dramatiske/dårlige, som vi ofte hører om, så har vi fået denne beretning:
Jeg vil gerne fortælle om min fødsel af min søn som kom til verden for 5 måneder siden. Min fødsel gik på ingen måde, som jeg havde troet eller som jeg var blevet forberedt på, men den gik godt, og det var en god oplevelse.
Af Maria Lyngsø Hougaard – Illustration: https://lullusillustrationsbiks.dk/
Føljeton: Jeg er 38 år gammel og mor til to drenge på snart 2 og 5 år. Jeg har haft brystkræft og går nu igennem et kemoforløb. Da jeg selv har haft meget glæde af at læse om andres forløb, og vi ikke er mange på min alder, der får brystkræft, har jeg besluttet at dele – i håb om at andre kan have glæde af mine erfaringer, tanker og tips.
For nogle uger siden ventede vi på julemanden…nu venter vi på hårtabet.
Jeg fik første kemobehandling den 28. december. Med kæresten nede på corona, lod vi børnene bliver hos bedsteforældrene i Jylland, og så flyttede jeg ind hos min veninde, der også tog med til første kemo. Min psyke kunne simpelthen ikke klare at rykke det yderligere (allerede rykket pga min egen corona i midt december).
Den første kemo
Den første kemo stod som den der store uvished. Diverse Facebookgrupper havde ladet mig vide, at folk oplever det meget forskelligt. De får får næsten ingen bivirkinger, og de få får det virkelig hammer skidt i mange dage. De første tre kemoer hedder EC og er med tre ugers mellemrum mellem hver. Ugerne deles op i rød uge (den første efter kemoen med bivirkninger), gul uge hvor ens immunforsvar dykker allermest, og bivirkningerne er bedre, og så den grønne uge, hvor immunforsvaret skal oppe sig igen. For så at kunne klare at blive banket ned af næste kemo. Hvis blodprøven viser, at immunforsvaret ikke har oppet sig nok, rykkes næste kemo, hvilket man ikke ønsker sig – dette skal ikke trækkes i langdrag!!
Og det var vildt, da kemoen løb ind i mine årer. Min veninde og jeg græd lidt. Det er cellegift. Og man ved ligesom, at så er der ingen vej tilbage. Man mister håret efter første runde, så det vil være lidt dumt at tage en omgang og så stoppe. Men kemoen er også den hjælper, der skal slå eventuelle løsrevne kræftceller ned, så den aldrig kommer igen.
De første fire dage var jeg mest ramt. Det startede med en voldsom svimmel. Jeg følte mig fuld og væltede glas og kunne ikke gå lige. Så var der kvalmen, der bliver holdt nede af medicinen fra sygehuset, men man kan godt mærke, at den er der. Og hovedpine og træthed. De første dage sov jeg mest. Men jeg sørgede for at drikke og spise, da det er vigtigt for at komme bedst muligt igennem. Og så havde jeg en teori om, at jeg ville drikke giften hurtigst muligt ud af kroppen, så det første døgn rendte jeg meget fra drikkeglas til toilet. Men alt i alt var det til at holde ud med medicin, søvn og mine egne tiltag (dem skriver jeg lige mere detaljeret om i en anden artikel).
Af Maria Lyngsø Hougaard
– Der er sponsorerede produkter i artiklen, men mine meninger kommer fra hjertet.
Det er igen coronatid. Eller det har det jo været i et år. Men der er slukket og lukket. Samfundet er sat på pause. I hvert fald de dele, der handler om fornøjelse og underholdning. Så det kræver lidt mere af børnefamilien. Vi er så heldige, at vi for noget tid siden fik en “ScanNCut CM260” maskine fra Brother. Vi er stadig ikke helt klar over alt det, den kan. Den kan scanne, klippe/skære, tegne…i papir, pap, stof, plexiglas. Det ved vi. Og det giver et utal af muligheder, hvor kun fantasien sætter grænser.
Af Maria Lyngsø Hougaard – Illustration: Lullus Illustrationsbiks
Føljeton: Jeg er 38 år og mor til to små drenge. Jeg har haft brystkræft og indtager nu med jævne mellemrum “den røde djævel” (kemo). I den her verden er jeg meget ung, og jeg har selv nydt godt af andre “unge” brystkræftpatienters beretninger og vidensdeling. Ellers kan det nemlig godt føles som om, man er en blandt en masse 60-årige. Derfor har jeg nu selv besluttet at dele tilbage – i håb om at andre “unge” kvinder kan have glæde af mine (og andres) erfaringer, tanker og tips.
Af Sascha Friis – Annonce/Reklame
Børn er for mange en stor lykke. Men sommetider kan det være svært at kombinere familielivet med en travl hverdag fyldt med arbejde, huslige pligter, regninger og meget andet. Indimellem har man som forælder brug for en pause og alenetid – hvad enten man er singlemor eller -far, eller er i et parforhold.
Af Maria Lyngsø Hougaard
– Der er sponsorerede produkter i artiklen, men mine meninger kommer fra hjertet.
Det er efterår. Træernes blade bliver mørkere – og smukkere, bevares. Men når mit blonde hår bliver mørkere, når dagene bliver kortere, ser det bare fedtet ud.
Af Maria Lyngsø Hougaard
I månedens Momsterbox (læs om konceptet her) er der flere miljøvenlige ting til dit barn, som jeg gerne vil sætte ekstra fokus på, så vi kan passe på vores miljø og hinanden.
Af Camilla Anderson
Når et barn skal starte i dagtilbud (dvs. dagpleje, vuggestue eller lignende), er det en helt ny verden, som åbner sig. Det hele er nyt og spændende, men kan også være en smule skræmmende. Der er mange nye indtryk at forholde sig til, og forskellen fra hjemmet, hvor der kan være stort fokus på hvert enkelt barn, til dagtilbuddet hvor hver voksen har flere børn, kan føles stor for barnet. Derfor vil det i starten være det vigtigste, at skabe tryghed for barnet.
Af Foreningen for Danske Fødselsfotografer, Eva Walther
I Danmark dokumenterer vi omhyggeligt alle store livsbegivenheder: Bryllup, den dejlige gravide mave, de helt små nyfødte, barnedåb og fødselsdage – men den vigtigste livsbegivenhed af dem alle – starten af et helt nyt liv – det dokumenterer vi ikke.
