En kaotisk tandbørstning, som alle andre aftener. Begejstring over livretten i gryden. En sommerdag med bare maver i haven. Det er livet, det er familieliv.
Frederikke Brostrup er familiefotograf. Det vil sige, at hun er specialiseret i at dokumentere familiers liv. Hun kan simpelthen hyres ud til at følge en familie en dag i deres liv – her fotograferer hun virkeligheden – ikke opstillede portrætter – og familien får nogle minder for livet. Ikke kun af, hvordan de ser ud det år, men også hvad de lavede, hvad børnene gik op i, hvordan samspillet i familien var. Læs mere ...
Jeg håber, at andre ved at læse min beretning, kan få en god følelse med deres kommende fødsel. Alt for ofte fortæller kun de kvinder, der har haft en dårlig oplevelse – også selvom man står højgravid ved siden af dem, og det er det sidste, man har brug for.
13 dage over termin blev vi ringet op om morgenen – Hvidovre Hospital var klar til at tage vandet. Vi kunne roligt afvente, at farmor kom og tog storebror, og da vi ankom på hospitalet, var der stille og god tid. En rigtig sød jordemoder ved navn Emilie tog imod os. Hun havde læst, at jeg var nervøs for fødslen, så måske derfor tog hun sig god tid, gav mig tid til et langt bad, en god frokost og bookede fødegangens største fødestue med et kar, der kunne lyse badevandet op i alle mulige farver.Læs mere ...
Af Maria Lyngsø Hougaard (genpubliceret – oprindelig fra 29. februar 2016)
Kan man det, tænker du nok? Altså sætte sin fødsel i gang.
Hvis du spørger zoneterapeuter og arkupunktører, så er svaret ja, hvis kroppen altså er klar til det, men bare har brug for et lille spark. Og ellers kan behandlingerne være med til at modne systemet og afkorte livmoderhalsen, så fødslen faktisk bliver kortere – heller ikke dårligt!
Hvis du er omkring termin og ved at blive utålmodig, kan du besøge en af de dygtige behandlere i dit nærområde.
Jeg var hos den dygtige og utroligt søde zoneterapeut Lisbeth Hecksher på Østerbro i København for at hjælpe min fødsel i gang. Og forbi Henny Jensen, der er jordemoder og akupunktør.
Her kan du læse om mine oplevelser med det plus lære, hvad du selv kan gøre for at fremskynde processen.
MOR-SKAB TIL ZONETERAPI
Jeg har fra flere veninder hørt, at det ikke er specielt fedt at blive sat i gang på hospitalet, hvis man går over tid. Det skulle gøre mere ondt, og kroppen er ikke rigtig med, fordi det ikke er kommet naturligt.
Så dagen før min termin aflagde jeg zoneterapeut Lisbeth Hecksher et besøg i hendes klinik på Østerbro for at hjælpe fødslen i gang. Hun har en succesrate på, at 75 % føder inden for 48 timer.
Zoneterapi er tryk på forskellige punkter på fødderne, og det siges, at hvis kroppen er klar, kan man give den skubbet, så den sætter i gang. Jeg gik ind til behandlingen med åbent sind, og Lisbeth er den sødeste og hyggeligste kvinde, så det ville blive en god oplevelse lige meget hvad.
Lisbeth kører sin finger frem og tilbage på de cirka 5 cm over hælen
Lisbeth tog imod i sin lejlighed på Østerbro, hvor hun har sit behandlingsrum. Her viste hun på sin planche af en gravid krop, hvordan hun får livmoderens muskler til at trække sig frem og tilbage og på den måde miste elasticitet, så barnet til sidst ryger længere ned og trykker på systemet.
Det var først og fremmest utroligt dejligt at blive trykket på fødderne af Lisbeth. Jeg har prøvet zoneterapi før, men Lisbeth har det helt rigtige tryk! Så det var bestemt også en velvære-oplevelse for de ømme skanker. Imens forklarede Lisbeth og viste punkterne, som man fint kan behandle derhjemme også – eller endnu bedre; få ens kæreste til at trykke. Få ham til at trykke 20-30 sekunder hvert sted, så videre til næste punkt og tilbage til første punkt igen.
Behandlingen hos Lisbeth tog 45 minutter, men hun skiftede hele tiden fod og punkter, så det ikke bliver irriterende at blive trykket det samme sted.
Lisbeth arbejder på stykket ved hælen, som hun viser herDen lille pude/forhøjning her har også godt af nogle tryk
Efter behandlingen blev jeg sendt ud og gå en halv times tid, og det samme senere på dagen og om aftenen. Dertil skulle jeg også drikke 3 kopper hindbærbladethe dagligt, for det giver sammentrækninger i livmoderen. Man får i det hele taget en masse ud af behandlingen hos Lisbeth, der også gerne giver tips til babys fordøjelse, hvordan de lærer at bruge sut, amning og andre vigtige ting – hun er bestemt en vidende og spændende kvinde.
Resultat:
På gåturen efter Lisbeths behandling kunne jeg mærke min søn tynge godt ned i bækkenet, som om han røg længere ned. Og jeg er fortsat med tryk, og de tips jeg fik fra Lisbeth. Jeg har været forbi Lisbeth en ekstra gang. Desværre er jeg alligevel endt med at skulle sættes i gang i morgen, 12 dage efter termin. Men mit system er i den grad modnet. På hospitalet kunne de fortælle, at livmoderhalsen er helt væk og min søn ligger så langt nede, han overhovedet kan! Så jeg kan måske springe (igangsættelses) piller over og få prikket hul på fosterhinden istedet for.
Zoneterapeut Lisbeth kan kontaktes HER, hvis du gerne vil have en behandling hos hende – modning af systemet fra 37+0 eller en igangsættelse.
Rebozo er for alvor begyndt at få sit indtog i Danmark både hos de gravide og som et redskab under fødslerne. Men hvad er rebozo egentlig? Og er det brugbart for alle gravide og fødende?
Rebozo er et spansk ord for ”sjal”. Rebozo stammer fra Mexico, hvor det er blevet brugt gennem flere århundrede. Rebozo bruges som forlængelse af hænderne til at massere, strække og vugge din krop. Den bruges til at løsne spændinger dybt inde i din krop og hjælper dit barn, så han/hun lægger sig optimalt med hovedet i dit bækken.
Allerede fra første trimester kan du som gravid opleve bækkengener eller muskelspændinger i lænd og nakke og senere i graviditeten kan muskler omkring den voksende livmoder give gener. Her er rebozo helt fantastisk til at afhjælpe spændinger.
Rebozo virkede under min egen fødsel
Første gang jeg hører ordet rebozo er midt under fødslen af mit første barn. Min lille dreng havde ligget skævt i mit bækken og fødslen havde haft meget lidt fremgang i 7 timer. Min fantastiske jordemoder siger så “Marie, må jeg ikke prøve at lave noget rebozo på dig?” Rebozo hva’ for noget, tænker jeg, men på det tidspunkt i min fødsel er jeg nærmest frisk på hvad som helst.
Min jordemoder finder et kæmpe klæde frem, får mig ned i albue/knæ-leje på sengen og får viklet det her klæde rundt om mine hofter. “Sig til mig, når du får en ve, Marie”, og inden hun når at sige sætningen færdig får jeg råbt “NU!” Og så strammer hun klædet hårdt rundt om mine hofter venter på, at veen aftager og begynder så at ryste mine hofter for fuld skrue med det store tørklæde.
WAUW, hvor var det rart. Det lyder banalt, men det var VIRKELIG rart og smertelindrende. Min jordemoder arbejder – altså sådan virkelig arbejder – i 20 min. og får rystet mig godt igennem. Hun og min mand får efterfølgende bakset mig ned på hug, og så skal jeg ellers love for, at der kom fut i min fødsel. Min jordemoders hårde arbejde havde givet potte. Min søn var angiveligt gledet rigtigt ned i mit bækken nu. Mine veer begyndte at have bedre effekt og under en time senere fik jeg presseveer og ud kom vores vidunderlige søn.
Baby i LilleMy’s vikle/rebozo
Men hvad er det med rebozo?
Jeg vil gerne vide noget mere om rebozo, og hvor ofte jordemødre egentlig bruger rebozo til de gravide både i graviditeten og på de danske fødegange. Jeg er derfor taget ind på Jordemoderhuset i Stenosgade i København for at blive klogere på emnet.
Da jeg træder ind i Jordemoderhuset bliver jeg mødt af et væld af søde jordemødre. Stemningen herinde er rolig og virkelig behageligt. På deres hylder observerer jeg, at der ligger en bunke med flotte rebozo’er, man kan købe i huset.
Medejeren af Jordemoderhuset Lea Toft kommer ud i receptionen og tager imod mig. Vi går sammen ind i et af deres lokaler. Det er som at gå rundt i en stor herskabslejlighed midt på Vesterbro med smalle knirkende gange og hyggelig små lokaler over det hele.
Vi sætter os i et af de hyggelige lokaler med en kop kaffe og hurtigt går samtalen ind på graviditet, fødsel og rebozo.
Lea er uddannet jordemoder fra 2008 og er selv mor til to. Hun har stor erfaring både fra hospitalsfødsler og hjemmefødsler.
Se her, hvordan du kan bruge rebozoen
En jordemoder forklarer:
Hun er medejer af både Jordemoderhuset på Stenosgade og Københavns Fødeklinik.
Hvad er din erfaring med rebozo? Har du brugt det under en fødsel?
Jeg har brugt rebozo under mange fødsler. Dels som smertelindring, men også ved fødsler hvor hovedet ikke har været indstillet korrekt i bækkenet, og hvor man ved hjælp af rebozo har kunne skabe den rotation der skulle til for, at barnet blev født.
Hvad er det rebozo kan i graviditeten og under en fødsel?
Rebozo kan være med til at skabe den bevægelse, der skal til i bækkenet for, at barnet indstiller sig korrekt. Ved at ryste/ bevæge bækkenet får barnets hoved mulighed for bedre at få sin hage ned på brystet og rotere ned i gennem bækkenet, så det følger fødekanalens vej på den nemmeste måde. Dette giver hurtigere og mindre smertefulde fødsler.
Rebozo virker også, fordi det får ligamenterne i bækkenet til at slappe af og derved mindsker det spændte ligamenter, der kan “holde” tilbage på barnets rotation gennem bækkenet.
Hvem vil du anbefale rebozo til?
Alle kan bruge rebozo. Meget blidt og vuggende rebozo, fungerer rigtigt fint som en slags afspændende massage.
Til fødsler, kan det også bruges af alle, også selv om man har brug for overvågning af barnet som f.eks. CTG.
Især kvinder med et barn, hvor hovedet “står højt” eller skævt, kan rebozo være det redskab, der skal til for at få fødslen på rette kurs.
Efter min snak med jordemoder Lea om rebozo, og efter jeg selv har prøvet det under min første fødsel kan jeg godt forstå, hvorfor rebozo er blevet så populært i Danmark. Jeg er i hvert fald ikke selv i tvivl om, at jeg skal have fingrene i sådan en rebozo, hvis jeg en dag bliver gravid igen.
Som en lille bonusinformation kan en rebozo anvendelse som vikle, når du har født. Så den kan bruges som to-i-en investering. En vikle giver den vigtige hud-mod-hud kontakt uden at måtte blive i sengen, hvilket kan være noget så praktisk hvis man for eksempel har flere børn og har brug for hænderne frie til større søskende, madlavning eller andet. Det tætte nærvær giver baby tryghed, glæde og masser af gode oplevelser sammen.
Se her, hvordan en jordemoder guider Zarah Zobel igennem rebozoens teknikker:
Alle vi mødre har hver især vores unikke fødselsoplevelser. Jeg har selv en lettere tåget erindring om min egen fødsel som noget med stor smerte, følelser i alle retninger, (mange) dybe vejrtrækninger, en tidsfornemmelse som helt flød ud og til sidst to små meget mørkeblå øjne, som kiggede direkte ind i mine. Jeg kan også (svagt) huske den søde jordemoder, som hjalp min søn til verden og som tak fik blod på sit tøj. Men jeg har ingen anelse om, hvordan hun egentlig oplevede min fødsel.
Derfor har jeg talt med jordemoder Hanne Albrecht Sylvest Munch fra Hillerød Hospital for at blive klogere på, hvordan en fødsel opleves fra jordemoderens synspunkt.
Jordemoder Hannes personlige oplevelse af fødslen At Hanne er blevet jordemoder er ikke helt tilfældigt. Hendes far er fødselslæge, så hun er blevet inspireret en del af ham.
I niende klasse fik hun muligheden for at komme i erhvervspraktik på en fødegang og blev så grebet af et naturens vidundere under fødslen, at hun endte med at blive jordemoder. I dag er hun glad for den forskel, hun kan gøre for familierne via sit job, og hun kan stadig blive så grebet af et fødselsforløb, at hun bagefter må en tur ud i vagtstuen, og dele det med det andet sundhedspersonale:
”Jamen jeg får bare så stor respekt for, at vores kroppe er bygget til at kunne føde,” fortæller hun med begejstring i stemmen.
Da jeg spørger Hanne, hvilken del af fødslen hun synes bedst om, tøver hun, men svarer så:
”Det er klart afslutningen på fødslen; selve pressefasen som er højdepunktet og mest spændende. Altså tidspunktet hvor kvinden skal presse hovedet ud, og hun skal guides nænsomt, men bestemt.
Ellers er min yndlingsfase også lige, når barnet er født og kommet op til mor (og far). Det er så rørende hver eneste gang.”
Men der kan også være en hage ved pressefasen, påpeger hun:
”Jeg kan godt blive lidt nervøs, hvis det er en kvinde, der lader til at føde hurtigt, og jeg ikke er forberedt på det med diverse ting, der skal være på stuen, udpakning af fødebord mm. Men det er nu sjældent et problem.”
Hanne fortæller, at det ofte ses som en negativ ting, når man må skifte jordemoder midt i en fødsel, og hun synes også selv, at det kan være svært at slippe en familie, som hun har fulgt i mange timer. Alligevel understreger hun, at der også findes et positivt aspekt i skiftet, idet en ny frisk jordemoder, kan bringe fornyet energi til fødestuen.
Jordemoder Hanne
Hannes gode råd til de forskellige faser:
Før fødslen Før fødslen er det en god ide at opsøge en form for fødselsforberedelse. Ifølge Hanne føder kvinder, som har gået til fødselsforberedelse generelt hurtigere og ankommer senere til fødegangen, fordi de føler sig tryggere ved forløbet. På den måde bliver hele oplevelsen af fødslen anderledes.:
”Jo mere man kan arbejde med sine veer derhjemme, jo bedre.” mener Hanne.
Desuden er det en god ide at orientere sig om, hvilke former for smertelindring der findes, og hvornår man kan bruge det. En epiduralblokade er eksempelvis ikke noget, som kan lægges under hele forløbet. Hanne understreger i øvrigt, at jordemødre generelt ikke er modstandere af epiduralblokade, men at den kan forstyrre fødslen – og hvis den bliver lagt for sent har den ingen positiv effekt, og så får man kun de negative bivirkninger, den kan have.
Udvidningsfasen Her skal du tænke i afslapning og afspænding, hvis du kan. Få tanket op med mad, drikke og hvile. Når veerne begynder at nive så prøv at bruge en varmepude, tage et varmt brusebad og tag Panodil.
Det er bedst at vente med at komme på fødegangen, til man er i aktiv fødsel for ellers kommer fødslen til at opleves som værende meget lang. Jo længere man kan blive hjemme i rolige, trygge omgivelser, jo bedre. Ind imellem kan man ringe ind og blive beroliget af en jordemoder, og det er vigtigt, at man har en aftale med hospitalet, inden man kører ind, så jordemoder og fødestue er klar.
Nedtrængningsfasen Når barnet skal ned gennem bækkenet, er det vigtigt at arbejde med veerne og bruge tyngdekraften til at skubbe barnet barnet længere ned med. Dvs. at man ikke bør ligge i den samme stilling, og at man ind imellem kommer op at sidde eller stå.
Selve den stilling man vil føde i til sidst, skal man aftale med jordemoderen, fordi hun skal kunne støtte mellemkødet og holde igen på barnets hoved når barnet presses ud.
Pressefasen De fleste har en tendens til at presse oppe i hovedet, men når barnet skal ud, skal man presse ligesom, når man skal på toilettet. Det er hårdt for mor og barn at presse, så pressefasen skal helst være så kort som muligt.
Når barnet er kommet ud Når moderen har født barnet, skal hun også føde moderkagen, men den er blød og typisk nem af føde. Jordemoderen holder på maven og på navlestrengen, mens det sker, fordi det kan forebygge blødning.
Baby skal helst ligge hos moderen de første to timer, da det er den tryggeste overgang for barnet. Jordemoderen sørger for, at familien kan få ro så hurtigt som muligt.
Hvis det er muligt, vil det være en fordel ikke at have alt for mange besøgende i starten.
Hvis man ønsker at amme, så forsøg at påbegynde amningen inden for de første par timer på fødestuen. Amning er noget som skal læres, så det er ikke udsædvanligt med lidt startvanskeligheder. Det vigtigste er, ifølge Hanne, at man tror på at det kommer til at lykkes, selv om det er svært i starten.
“Den normale fødsel”
Den normale fødsel indledes af spontane veer eller vandafgang mellem 37. og 42. graviditetsuge. De fleste fødsler starter med veer. Kun 10-20 procent starter med vandafgang (slimproppen kan dog gå op til flere uger inden fødslen).
Starter fødslen med vandafgang, skal man helst have født inden for et døgn pga. risiko for infektion hos mor eller barn. Man bør derfor kontakte fødestedet hvis man er i tvivl om vandet er gået.
Fødslen deles op i:
Udvidningsfasen. Livmodermunden skal udvide sig 10 cm. For førstegangsfødende er omkring ½ -1 cm i timen normalt. Når livmodermunden er åbnet 4 cm og der ingen livmoderhals er tilbage, defineres det som udgangspunkt som, at man er i aktiv fødsel.
Nedtrængningsfasen. I denne fase skal barnet trænge helt ned gennem bækkenet.
Pressefasen. Når barnet kommer længere ned, begynder man at få pressetrang og veerne føles anderledes. Først når barnet står helt nede i bækkenbunden, må man begynde at presse.
Når barnet og moderkagen er født, er fødslen overstået
Træning med personlig træner Lærke Rau, der har giver sine 10 bud til nybagte mødre
Start ikke for tidligt med at træne
Mange går for hurtigt i gang med at træne i jagten på den flade mave. Giv kroppen ro til at komme sig, en graviditet og fødsel er hårdt for kroppen. Der er meget bevægelse der vil være godt at lave, men der er ingen grund til at starte ud med løb og tung styrketræning dagen efter du er hjemme fra hospitalet.
Hvis nattesøvnen er meget forstyrret, så få sovet i løbet af dagen når muligheden byder sig Mangel på søvn er utroligt stressende for kroppen. Hvis kroppen er stresset har den ikke overskud til at have fokus på at tabe sig. Derudover har vi ofte ikke overskuddet til at vælge de sunde kost og livsstils-løsninger når vi er trætte.
Put bevægelse ind i hverdagen, når muligheden er der Skal du alligevel ud og gå med barnevognen, så gå rask til så du får varmen i kroppen og pulsen lidt op.
Ligger din baby på gulvet, så kravl ned sammen med babyen og tumle og leg sammen. At efterligne babyens bevægelser ser super god træning.
Test for delte mavemuskler (rectus diastase), før du går i gang med at træne Det er super vigtigt at du får testet om dine mavemuskler har samlet sig helt inden du går i gang med at træne. Der findes adskillige videoer på nettet der viser dig hvordan du gør fx HER.
Træk vejret dybt 10 gange hver dag Vores vejrtrækningsmusklen bliver ofte lidt klemt under graviditeten og det er vigtigt at vi får den godt i gang igen for at bla vores fordøjelse kommer til at virke optimalt og derudover har alle vores celler i kroppen brug for den ilt vi trækker ind.
Brug 1-2 min hver dag på at stå op og trække vejret dybt ind og pust ud. Gerne træk ind gennem næsen.
Optimalt set laves dette udenfor, så du får frisk luft ind i lungerne.
Træn de store muskler hvis du ønsker at tabe dig Det er ikke 100 crunches hver dag der kommer til at give den flade mave. Få gang i de store muskler der kan forbrænde noget, som fx baller, lår, ryg og bryst. Squat er en fantastisk øvelser, som træner hele underkroppen og maven på samme tid – det vil være langt bedre at lave nogle af dem hver dag, fremfor at ligge og crunche.
Det er ikke normalt at tisse i bukserne, når du hoster, nyser eller hopper Du skal ikke acceptere at du efter at være blevet mor, nu ikke kan hoppe i trampolin, sjippe eller hoste uden at tisse i bukserne. Bækkenbunden skal trænes op igen, så dette ikke sker.
Knibeøvelser kan være fine at starte med, men efter ca. 8 uger, vil du ofte kunne gå over til at lave styrketræning i stedet, hvor du har fokus på vejrtræningen og på den måde aktivere din bækkenbund automatisk.
Undgå disse bevægelser hvis du har delte mavemuskler Belastning på de lige mavemuskler (sixpakken) er ikke optimalt hvis de ikke har trukket sig sammen endnu. Så undgå lige crunches/situps/mavebøgninger, undgå planken. Undgå generelt alle øvelser der giver dig toblerone mave.
Kosten er ca 80% af et fedttab. Træning er godt, men kan ikke gøre det alene. Der skal masser af grøntsager og vand til. Start med at have fokus på det. Prøv at få 2-3liter vand pr dag og 600-1000g grøntsager pr dag. Gerne grøntsager til alle dagens måltider, også morgenmaden! Det er selvfølgelig optimalt at skære ned på sukker og søde sager hvis man ønsker at tabe sig, men det må ikke blive fanatisk.
Accepter kroppen som den er og arbejd videre derfra Tænk positive tanker om dig selv og din krop. Det giver kun negativ energi at banke sig selv oven i hovedet med at man er for tyk eller lign. Og der skal positiv energi til at få energi og overskud. Så accepter hvordan kroppen ser ud nu og arbejd så derfra. Kig dig selv i spejlet eller ta et billede af dig selv i fuld figur og kig så objektivt på billedet (det kan hjælpe at dække hovedet til), hvad ser du. Hvad er status reelt.
Unge mødre kan godt være seje – det er Nathalie et bevis på!
Af Ena Hajdari
Mange af os har ofte et snævret syn på unge forældre, der vælger at bringe et barn til verden mellem rusende fester, lysende cigaretglød, Carlsbergflasker og Roskilde festivaller, men lægger vi vores kontroversielle og fordomsfyldte briller til side, kan vi hurtigt få et glimt af den seje pige, der valgte at blive mor midt i sin ungdom.
»Aldrig har jeg følt mig så stærk og i live som i dét øjeblik. Jeg var drevet af uendelige fysiske kræfter, og som en anden løvemor skulle jeg bare have min søn til mig for at passe på ham med det samme. Inde i mit hoved, var jeg den sejeste brølende hunløve,« skriver Nathalie i sin blog om sin søns fødsel.
Nathalie er 24 år gammel, og for knap 3 år siden ventede hun og hendes nuværende mand en søn. I dag er hun fuldtidsstuderende og i fuld gang med at færdiggøre sin kandidat i digitalt design og kommunikation på ITU-universitetet. Som 21-årig var Nathalie – ved siden af studie, studiejob og ungdomslivet – stensikker; hun skulle være mor. Det blev hun også, og i dag er hun stolt mor, studerende og hustru som 24-årig:
»Min graviditet blev modtaget, som mange andres gør af min nærmeste familie og venner: Positivt. De kender min mand og jeg godt nok til at vide, at vi var et sted i vores liv, hvor vi drømte om et barn, og vi kunne håndtere det,« fortæller Nathalie og fortsætter:
»De mere fjerne bekendtskaber tog det dog ikke helt så glædeligt. Der var ingen familiemedlemmer eller venner som decideret sagde noget negativt, men jeg kunne se på deres ansigtsudtryk, at de blev chokeret. Andre spurgte ind til, om jeg ikke kom til at savne at feste eller tage i byen, ud fra en antagelse om, at det måtte jeg jo gå op i, når jeg var 21 år.”
Den seje kamp mod alle fordomme
Foto: Nathalie. Mark og sønnike Carl i svømmer
Vi ser dem alle vegne – de unge mødre. Vi ser dem på TV, hvor de fremstilles enten svage og utilpassede, eller også døjer de med vanskeligheder indenfor opdragelsen af deres børn på grund af uerfarenhed og splittelsen mellem at være ung og at være ansvarlig for et barn.
Det kan være særdeles svært at bryde med de fordomme der er bygget op omkring de unge forældre, der ihærdigt prøver at få familielivet til at spille. Klinikchef på fertilitetsklinikken, Rigshospitalet Søren Ziebe bakker op omkring at få børn, mens man er ung:
»Når vi går i gang med at lave børn, er biologien allerede dybt nedadgående – der er derfor flere og flere mennesker, der når at få sygdomme i deres reproduktion. Det ender dermed i barnløshed og fertilitetsbehandlinger,« fortæller han.
Ifølge Ziebe er vi nødt til at erkende, at den kvindelige krop mere er egnet til at sætte liv i verden end en kvinde i sine 30’ere, og hvis man – ligesom Nathalie og hendes mand Mark – kan koordinere studie og økonomien anstændigt omkring barnet, så burde der ikke være nogen grund til ikke at få en baby.
”Havde hun mon spurgt, om han var planlagt, hvis jeg havde været 30 år?”
Foto: Nathalie. Fødselsforberedelserne
»Den reaktion, som jeg husker bedst i dag, er fra sundhedsplejersken, der kom og besøgte os 4 dage efter min søn blev født. Hun spurgte først ind til amningen. Inden jeg nåede at svare, sagde hun, at jeg sagtens kunne stoppe med at amme, hvis jeg ville, for det var jo også hårdt at amme, særligt når man er ung mor.« fortæller Nathalie:
»Jeg blev virkelig chokeret, for amningen forløb perfekt, og jeg følte mig bestemt ikke som en dårligere eller mere udfordret mor på grund af min alder. Omvendt oplevede jeg, at det kropsligt var en fordel at være ung: Kroppen kom virkelig hurtigt på toppen igen.
Få minutter efter spurgte sundhedsplejersken os, om Carl var planlagt og sagde, at en ungdoms-mødregruppe var det bedste for mig, da det kunne være vanskeligt at tale med folk, der havde en fast indkomst. På det tidspunkt var min mand fuldtidsanset som bygningssnedker, og jeg havde et studiejob, som gav en ganske fin indtægt. Jeg følte mig igen ramt af hendes fordomme om unge forældre – havde hun mon spurgt, om han var planlagt, hvis jeg havde været 30 år?«
Nathalie og Mark skiftede efterfølgende sundhedsplejerske, og den nye sundhedsplejerske viste ingen tegn på fordomme. Nathalies hverdag som både studerende og som mor fungerer ganske fint, da man som studerende har fleksible arbejdstimer. Dog skal alting altid planlægges og koordineres nøje, og studiegruppen er forstående, hvis der skulle opstå komplikationer med sygdomme hos Carl.
»Det eneste tidspunkt det er svært, er i eksamensperioden. Som mor kan man bare ikke læse fra 7-24 hver dag i et par uger. Så man er virkelig nødt til at planlægge ens semester, så man ikke lægger en kæmpe arbejdsbelastning i slutningen. Men hvilken mor har ikke lært planlægningens dyd?« spørger hun.
Hun læner sig tæt ind mod mig, og nærmest hvisker: ”Hvordan har du det efter dit kejsersnit?”. ”Fint, jeg er faktisk rigtig glad for det”, svarer jeg forsigtigt . Hun ånder lettet op og smiler ”Det er jeg også, mine to var endda planlagte – det var bare bedre for mig”.
For første gang i 6 måneder sad jeg overfor en kvinde, som ligesom jeg selv ikke følte sig frarøvet en oplevelse eller traumatiseret af det faktum, at hendes børn var kommet til verden ved et kejsersnit – og hvor var det dog forfriskende endelig at møde én.
Hver 5. fødsel er et kejsersnit
Ifølge Sundhedsstyrelsen udgjorde kejsersnit 21,2% af alle fødsler i 2012, det er altså ca. hvert 5. Barn, som blev forløst igennem maveskindet fremfor på naturlig vis.
Efter et vellykket og veludført akut kejsersnit var det en overraskelse for mig at møde en overvægt af historier, hvor kvinderne i lang tid efter måtte bearbejde følelsen af at være blevet snydt for en naturlig fødsel og faktisk at være mindre kvindelig.
Er det ærgerligt, når det ender med kejsersnit? Man skal selvfølgelig skelne imellem planlagte og akutte kejsersnit, hvoraf der er betydeligt flere risici forbundet med det sidste. Alligevel fandt jeg det interessant, hvordan jeg efterfølgende har fået medlidende blikke og velmenende kommentarer med på vejen om, ”at det vel nok var ærgerligt, at det endte med et kejsersnit”.
For det synes jeg faktisk ikke, at det var.
Jeg føler mig på ingen måde snydt, mindre kvindelig eller ærgerlig over, at jeg endte på operationsbordet. Derimod følte jeg en lettelse, ikke kun fordi jeg på det tidspunkt havde været i gang i næsten et døgn, men også fordi det for mig betød et mere kontrolleret forløb, hvor jeg kunne få konkrete fakta samt en på forhånd planlagt proces.
Bliver ikke forberedt på kejsersnit Udfordringen for mig var dog, at jeg ikke følte mig forberedt på, at min fødsel kunne tage den drejning. Hverken i jordemoderkonsultationen eller til hospitalets fødselsforberedelse, var der nogen, der havde oplyst mig om, hvad det betyder at få foretaget et kejsersnit. Det resulterede i, at jeg ikke havde skænket det en tanke. Jeg troede simpelthen ikke, at det kunne ske.
Heldigvis havde jeg et par uger forinden indfundet mig nysgerrigt foran skærmen, da DR viste et kejsersnit live, hvilket i høj grad havde afdramatiseret det for mig. Jeg undrer mig dog stadig over, at det ikke vægtes højere, når man forbereder kvinder på deres fødsel.
Hvad så næste gang jeg skal føde Jeg gik bagefter til min efterfødselssamtale med en forventning om, at jeg uden problemer ville kunne vælge et kejsersnit til en fremtidig fødsel. Muligheden foreligger også, men jeg blev overrasket over, hvor lidt fødselslægen lagde skjul på, at de til enhver tid vil forsøge at overtale mig til en naturlig fødsel.
I Patienthåndbogen fremgår det at 75% af alle kvinder, som tidligere har fået foretaget kejsersnit, og som forsøger sig med en vaginal fødsel gennemfører med succes. Det efterlader mig med en risiko på 25% for, at jeg igen ender med et akut kejsersnit.
Ikke fordi, det er nemt! Spørger du mig i dag, så er det ikke en risiko, som jeg er klar til at løbe. Forsøget på en naturlig fødsel, har for mig resulteret i en større skræk for at føde, end jeg havde før, at jeg vidste, hvad det indebar.
Jeg er glad for mit kejsersnit, stolt af at have bragt et lille liv til verden og fødselsformen passede godt til mig. Ikke fordi det var let, det var det bestemt ikke. Der er intet let ved at blive skåret op på midten, og efterfølgende have nedsat følelse i hele den nedre region af maven. Det var heller ikke let, da jeg 3 uger efter blev indlagt med en sprængt blindtarm med tilhørende byld i maven. Sandsynligvis en konsekvens af kejsersnittet.
Jeg vil praktisere min ret til et planlagt kejsersnit, fordi jeg mener, at det er den rigtige fødselsform for mig, og det der giver mit barn den mest harmoniske start på livet – i sidste ende er det, hvad der vægter tungest hos mig.
HVORFOR INFORMERES DER SÅ LIDT OM KEJSERSNITTET?
“Det er indimellem en balancegang, hvor meget man skal informere om risici under fødslen, og hvor meget du skal fokusere på det spontane og normale forløb og de udsving, der er i det. Skåret lidt firkantet ud, så kan man komme til at informere så meget om risici, at det skygger for fokus på den normale spontane fødsel – som heldigvis de fleste oplever”, forklarer Anne-Marie Kjeldset fra Jordemoderforeningen.
Har du fået kejsersnit, så er “Kejserinderne” måske et netværk for dig – se HER
Er du nysgerrig og kunne tænke dig at se et kejsersnit udført? Så kan du se med HER
Vil du vide mere om kejsersnit, og hvornår et sådant udføres, kan du finde svar HER
Jeg har lige været til en venindes 29 års fødselsdag. Den ene halvdel repræsenterede flerbørnsmødre, den anden halvdel var gravide, sådan cirka. Der blev talt heftigt om hurtige fødsler, smertefulde fødsler, moderkager og babyspark. Og for især de førstegangs gravide, der deltog var der lige dele af uro, glæde og frygt ved spisebordet.
En enkelt var noget bekymret for turen til fødegangen, da hun bor over 40 km fra sygehuset, og turen med en masse bump, mørke landeveje og en gammel bil uden servostyring, huede hende ikke ligefrem. Det førte mig naturligt nok til spørgsmålet – ”Hvorfor føder du så ikke bare hjemme?”, og før jeg næsten havde sagt sætningen færdigt, svarede hun promte ”NEJ”, og flere af de andre om bordet stemte i! Årsagen ? – Utryghed og uvished! Som førstegangsmor aner man jo ikke hvad man går ind til, og man kan også have nogle fysiske årsager til, at man slet ikke må føde hjemme, hvilket også var tilfældet her!
Men flere og flere vælger at føde hjemme i dag, og en undersøgelse blandt Jordemoderforeningens medlemmer har vist, at halvdelen af jordemødrene vælger at føde hjemme. De vælger det, fordi det for dem er det mest naturlige og trygge at gøre i egne kendte rammer! Og de tror også, at endnu flere ville vælge det i dag, hvis de fik mere viden herom fra graviditetens start og fandt ud af, at det er mindst lige så risikofrit at føde hjemme som på sygehuset – og alle vores bedstemødre gjorde det jo!
Photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies
Jordemødrene har jo også førstehåndserfaring med, hvad besparelser har gjort for personalet, og den service de kan tilbyde de fødende. Den årsag alene må også være grund nok til, at både de og flere mødre vælger hjemmefødsel i dag.
Mig selv? Jeg valgte at føde ude! Årsag – Tryghed! Min første fødsel startede en måned for tidligt, så der spillede tryghed ikke så meget ind, som nødvendighed! Anden gang – skulle jeg og mine lille pode være indlagt i 2 døgn til observation pga. en infektion. Så der var det også en nødvendighed!
Den tredje og sidste gang talte vi meget om at føde hjemme – fordi jeg tilsyneladende ”spytter dem ud som mandler”, og sandsynligheden for at føde hjemme var næsten større end at nå på fødegangen – selvom jeg kun bor 800 meter fra den! Fordi jeg netop har været omkring blokken et par gange som fødende, har man vel efterhånden lidt erfaring omkring det med at føde og bør rimelig nemt kunne træffe den beslutning? Hvis ikke man havde en ægtefælle, en masse naboer og en lejlighed på første sal til at sætte en stopper for det. For hvem orker virkelig at fylde et badekar i stuen, som skal tømmes og slæbes ned igennem opgangen efterfølgende, risikere at naboen ringer til politiet, fordi man råber og skriger en hel nat, og selv udsætte sin mand for at skulle smide moderkage, vand med blod og fødekar på lossepladsen med en kammerat dagen derpå? Ikke jeg tydeligvis.
Jeg fortryder ikke mit valg – jeg er simpelthen ikke urtekusse nok til, at jeg turde tage springet den sidste gang og føde i eget hjem. Men hey – jeg havde også nogle fantastiske gode fødsler med kompetente, rolige jordmødre på fødegangen i Aalborg
– trods nedskæringer og besparelser!
Mamaprofylax – der har den mest fantastiske fødselsforberedelse (læs interview med jordemoder derfra HER) – afholder indimellem gratis Temadage om smertelindring til fødslen.
Mor-skab var med, da jordemoder Tina viste og fortalte om alle de interessante måder at lindre på. Og foredraget kan varmt anbefales, hvis du står overfor en fødsel.
Tinas hovedbudskab er, at du selv skal træffe valg på et oplyst grundlag, så det giver mening for dig. Det handler om at få en god oplevelse. Men det kan også være, at du tror, du har brug for noget, du ikke har brug for, hvis du bare får den rette støtte.
Måske er naturlig smertelindring nok for dig!
Her får du de overraskende og brugbare råd.
NATURLIG SMERTELINDRING
Chili plaster Chili plaster kan du putte på lænden eller foran, alt efter hvor sammentrækningerne og smerten er. Det varmer og lindrer. Du putter plastret på, når veerne begynder, og så virker det efter ½ time og de efterfølgende 12 timer. Plastret kan også klippes i mindre stykker, da smerten ofte sidder et meget konkret sted.
Kamferplaster har samme virkning.
NB hvis det rødmer rundt om plastret, kan du ikke tåle det og skal tage det af.
Chili plaster kan fx købes HER
Positive tanker
Hjernen forstår ikke, at ve-smerter ikke er farlige. Den reagerer bare på smerter, som ved alle andre smerter. Så det er godt at øve sig på gode og positive tanker om, at ve-smerten ikke er farlig. Den hjælper dig! Hæng evt. post-its op med budskaberne og læs dem hver dag
Ingefærvand på klude Ingefær er muskellindrende. Du koger revet ingefær godt igennem i vand og fryser det så ned, så det er klar. Når fødslen starter, koger du det op igen og putter vandet på klude, som du eller din kæreste kan holde på sammentrækningerne. Vandet kan evt. medbringes til hospitalet i en termokande
Vejrtrækninger En meget vigtig smertelindring er vejrtrækninger! Du kan fx gå på et Mamaprofylax-kursus og lære dem. Og ellers er det bare vigtigt at huske at trække vejret – start med dyb vejrtrækning, så længe du kan det, ind ad næsen og ud af munden, dybt ned i maven.
Du kan læse om Mamaprofylax’ fødselsforberedelse HER
Zonepunkter
På knæ, arme, skuldre og på toppen af hovedet er der punkter, der kan lindre smerten, hvis din fødselshjælper trykker her.
Tina fik zoneterapeut Lisbeth Hecksher til at vise os hvor og hvordan – se videoer og billeder.
Du kan også søge på You Tube under ”Arkupressure birth”.
Punkter til smertelindring
Varmepude
Tina fortæller, at det kan være ret smertelindrende med en varmepude der, hvor sammentrækningerne er. Du kan købe eller selv sy en pude, der kan varmes i microbølgeovnen eller den almindelige ovn, så der ikke er en ledning, der holder dig fra, at bevæge dig rundt. De varmer også gerne på hospitalet, hvis du medbringer den.
Kærtegn, kys, berøring, ros og massage Berøring, nus og massage øger Oxytocinen, der øger ve-produktionen, og er meget vigtig for fødslen. Her er det din fødselspartner, der skal give den gas. Det kan være godt at medbringe olie på hospitalet til massagen.
Varmt vand Om det er bruser eller karbad, så lindrer det at blive omsluttet af varmt vand eller få varme klude på smerte-punkterne. Men put ikke olie og salt i vandet i karbadet, da det ikke er godt at få op til barnet. NB Brug gerne lavendelduft fx i form af røgelse, da det beroliger.
