Tag-arkiv: baby

Tyngdedyne – virker den?

Ja, den gør! Det er det korte svar hjemme hos os, hvor vores søn på snart 8 år finder ro under den tunge dyne. Nu har vores baby også fået en.

Af Maria Lyngsø Hougaard – ANNONCE


Min søn Anker på snart 8 år har altid haft svært ved at finde ro ved putning. Han er en dreng med meget i hovedet, og han har svært ved at lukke ned. Vi fandt ud af, at det hjalp ham rigtig meget, hvis kroppen blev “tvunget” til at forholde sig i ro, så da han var lille blev han svøbt, og senere sov han i en tyngde-sovepose.

Tyngde til junior
Da han startede i skole, blev hoved og krop igen urolige. Det hjalp, når vi lagde os sammen med ham og holdt rundt om hans arme med god tyngde. Men der kunne vi desværre ikke ligge hver aften, så vi skaffede en tyngdedyne til voksne – ikke optimalt, men det hjalp ham, selvom han syntes, den var lidt for tung.
Derfor var det kærkomment, da der blev lanceret en Junior Plus-tyngdedyne fra Hush Little One, og den giver ham lige tilpas tyngde, uden at være for meget.
Læs mere ...

Bille blev født for tidligt

Af Melissa Ejlersen

Mette Marie og kæresten Kasper glædede sig til at blive forældre til deres første barn i slutningen af marts 2016. Hendes termin var sat til 22. marts, så da vandet gik d. 28. December 2015 var det alt for tidligt.

Bille blev født to dage efter kun 39 cm lang og med en vægt på 985 gram.

=&0=&
Fra starten valgte de at være positive. Glæden over at være blevet forældre, det faktum at Bille hele tiden gjorde fremskridt og ikke mindst, lettelsen over at kunne se ham og følge udviklingen udenfor maven, gjorde det lettere at tackle den medfølgende uvished og det åbenlyse tab af kontrol.

Bevidst valgte de ikke at søge efter information om for tidlig fødte børn på internettet og dermed risikere at blive negativt påvirket. I stedet støttede de sig op af fagpersonalets kyndige råd og vejledning, og Mette Marie meldte sig ind i forskellige grupper på Facebook for forældre med præmaturbørn.

Bille blev født under juleferien i Sønderjylland, langt væk fra de vante rammer hjemme i København. Så udover at skulle tackle den nye dagligdag på hospitalet, meldte der sig også en række praktiske spørgsmål; ”hvor lang tid skal vi blive her?” og ”hvad skal der ske”. Den 16. Januar kom de endelig tættere på hjem, da de blev overflyttet til Hvidovre Hospitals Neonatal afdeling – en hård transporttur, hvor der ikke var plads til andre end Bille i ambulancen. Så Mette Marie og Kasper måtte følge efter i deres egen bil.

Bille 14 dage gammel Foto: Mette Marie Tondering

=&1=&
De fleste førstegangsforældre kommer hjem efter et par dage på barselsgangen og kan tage hul på den nye hverdag som forældre. I Mette Marie og Kaspers tilfælde var det dog noget anderledes. På trods af at de blot befandt sig få km fra deres hjem, blev hospitalet nu deres faste base. For efter den første måned hvor Kasper var medindlagt, skulle han nu tilbage på arbejde og Mette Marie være alene i dagtimerne, hvor hun udover at skulle lige hud-mod-hud med Bille det meste af tiden, også deltog alene i dagens lægesamtaler og undersøgelser. Det bliver meget ensomt i længden og der er derfor også et hårdt slag, da de tror de skal udskrives første gang, men det desværre viser sig at Bille ikke kan trække vejret selv endnu. Den 26. Februar får de endelig lov til at tage deres lille dreng med hjem. De kommer hjem på THO (Tidlig Hjemme Ophold), og Den 1. Marts bliver de endeligt udskrevet – 22 dage før at de oprindeligt skulle have været forældre.

Den nye hverdag byder også på flere opfølgningsbesøg på hospitalet, hos fysioterapeut, kiropraktor og ekstra besøg af Sundhedsplejersken. Bille skal følges ekstra tæt indtil 3 årsalderen, grundet den øgede risiko for tilstødende komplikationer. Udover disse skal de også hele tiden prøve at forudse Billes behov og reaktioner på eksempelvis sociale sammenhænge, kan de tage ud eller skal de blive hjemme? Og hvilken slags institution skal Bille gå i? Skal det være en for børn med specielle behov? For Mette Marie og Kasper har det dog været vigtigt ikke at isolere sig og afskærme Bille fra omverdenen, men i stedet være positive i udgangspunktet og gøre de samme ting som andre forældre gør. De tager ud og besøger familie og venner som før, dog nu med det forbehold at besøgets længde kan være alt imellem få minutter til flere timer, alt afhængig af Bille.

=&2=&
Det man oftest ikke skænker en tanke når det omhandler præmaturbørn er, at det jo ikke kun er børnene der bliver født for tidligt, men også forældrene der bliver forældre for tidligt. Mette Marie og Kasper gik glip af den sidste utålmodige ventetid hvor man tydeligt kan se og mærke liv udenpå maven. Det glæder Mette Marie sig til at opleve, når det engang bliver tid til at tilføje endnu et medlem til den lille familie. Mette Marie er ikke nervøs for en ny graviditet. Da det ikke har været muligt at konkludere en årsag til Billes for tidlige fødsel, er der derfor heller ikke nogen åbenlyse forbehold hun kan tage. Den eneste overvejelse som hun har gjort sig i den forbindelse, er at skrue en smule ned for løbeturene under graviditeten. Ellers håber hun blot på et ukompliceret forløb næste gang.

=&3=&

Som nybagt mor mødte Mette Marie en masse velmenende medlidenhed. Folk omkring dem syntes at det var en uretfærdig og ikke mindst forfærdelig start på deres familieliv, og derfor blev glæden over Billes ankomst nogen gange overset. Mette Maries råd til pårørende er at sige tillykke i stedet for at fokusere på det negative. Vær optimistiske og støt forældrene sig ”Hvor er det dog godt at de undersøger det” i stedet for ”Nej hvor forfærdeligt at i også skal igennem det”. Situationen i sig selv er alvorlig nok, så der er ingen grund til at tilføre mere negativitet til den.

Til de nybagte forældre er hendes råd ligeledes at være positive: ”Man skal huske på at hver situation er unik, derfor skal man også sortere i alt det generelle omkring præmaturbørn. Hvis du ser og tro på det positive, så er det også det der sker”. Derudover er det en go ide at melde sig ind i et forum, hvor man kan møde andre forældre med præmatur børn. Her ser findes de positive historier og man kan få dæmpet en del af den tvivl som kan opstå. Uanset hvad er det vigtigste dog at mærke efter og finde sit eget ståsted i situationen.

Derudover har Mette Marie fået bearbejdet en del af oplevelen ved at være åben og aktivt dele deres historie på Instagram, hvor hun via profilen @metzit giver et indblik i både det at være præmatur mor, men også inspirerer til at leve livet med positiviteten i højsædet, hvilket er til stor inspiration for mange mødre, præmatur såvel som mødre til rettidigt fødte børn.

=&4=&
Da Bille skulle døbes i maj, bød ceremonien til gæsternes storeoverraskelse ikke kun på en dåb, men også et bryllup. En klar følge af den lange hospitalsindlæggelse og de prøvelser de måtte igennem i forbindelse med Billes fødsel, hvis du spørger Mette Marie ”Det har altid ligget i kortene at vi skulle giftes, men på grund af situationen med Bille, er det bare sket hurtigere. Man ser nogle helt andre sider af hinanden og får nogle oplevelser som ikke kan måles med noget andet. Selvom vi var under et enormt pres har vi ikke skændtes eller været uenige på noget tidspunkt, så hvis vi kan klare det her, så kan vi klare alt”.

Bille 9 ½ måned gammel nu en stor dreng på 7, 6 kg og 67 cm Foto: Mette Marie Tondering

Efterfølgende har den lille familie skabt nye rammer for familielivet i hus lidt udenfor København, hvor Bille og Mette Marie ivrigt udforsker området på løbeturene med Babyjoggeren.
Nu er Bille startet i vuggestue, og Mette Marie er vendt tilbage til sit job som Account Manager. Hun glæder sig til at opnå en anden slags resultater, men har i høj grad nydt sit år på barsel, hvor hun har lært sig selv at kende på en helt ny måde og oplevet en helt ny side af sig selv – Morskabet.

=&5=&
Hvert år ankommer ca. 4500 børn for tidligt til verden. Det udgør ca. 7,3% af det samlede fødselstal.
Om et barn er præmatur defineres oftest efter graviditetens varighed:

For tidligt: uge 33-36
Meget for tidligt: uge 28-32
Ekstremt for tidligt: uge 23-27

Men kan også opdeles efter barnets fødselsvægt:

Lav fødselsvægt: under 2500 gram
Meget lav fødselsvægt: under 1500 gram
Ekstrem lav fødselsvægt: under 1000 gram

Det er ikke altid muligt at fastslå en årsag , i ca. 1/3 del af tilfældene kender man ikke årsagen. Der er dog en række kendte faktorer, som giver større risiko for tidlig fødsel end andre. Eksempelvis fødes flerlinger oftere end enlinger. Svangerskabsforgiftning, keglesnit, problemer med moderkagefunktionen samt urinvejsinfektion kan ligeledes forhøje risikoen for tidlig fødsel. Derudover forekommer for tidlig fødsel oftere hos kvinder under 20 år eller over 35 år.Stressfulde begivenheder kan sætte gang i fødslen, dog er der ikke dokumentation for at almindelig daglig stress kan sætte den i gang.

Kilde: Dansk Præmatur Forening

Vil du vide mere om præmatur børn, har brug for rådgivning eller andet, kan du finde hjælp hos Dansk Præmatur Forening: http://www.praematur.dk

Barselsrejse i Thailand – del 1: flytur og Bangkok

Af Maria Lyngsø Hougaard

Vi synes, at en barselsrejse er et fantastisk koncept. En af de gange i livet, hvor der er god tid til at rejse i længere tid, uden at du bruger alle årets ferieuger på én gang eller skal tage orlov. Læs mere ...

Babymad – babyglad

Af Maria Lyngsø Hougaard – hovedfoto: Jess Lycoops

Det er en lidt vild milepæl, når du for første gang tilbyder din baby rigtig mad og ser ham/hende smage. Det rette tidspunkt er der, hvor baby kigger nysgerrigt på din mad og nærmest suger næringen ud, når du fører den til din mund. Og rammer du det, vil de fleste babyer gå til den nye verden med åbne arme (og mund). Læs mere ...

Amning – sådan gør du

Af Maria Lyngsø Hougaard

“amme, kvinde, der mod betaling ammer et andet barn end sit eget. Fra oldtiden har navnlig overklassen brugt ammer, men skikken blev først mere almindelig i Danmark i 1700-t., da også borgerskabet begyndte at ansætte ammer; ammen blev et statussymbol. Ammen var ofte en ugift mor af lav social stand”. Kilde: Gyldendals ordbog Læs mere ...

Giv baby optimale bækkenforhold

Af Maria Lyngsø Hougaard

På Vesterbro ligger et hyggeligt lille jordemoderhus, som varetager en masse ting rundt om det at få et barn.

Her møder jeg Charlotte til “Skab optimale forhold i bækkenet”. I Vesten har vi en tendens til at sidde tilbagelænet, og derfor får baby ikke optimale forhold i bækkenet. Mange oplever, at baby enten ligger forkert eller ligger for højt, men det kan med lidt vilje og bevægelser ændres. Og du kan faktisk få en bedre og kortere fødsel, hvis din baby ligger optimalt.
Charlotte fortæller blandt andet om en kvinde, hvis baby lå med numsen først. Trods mislykkedes vendingsforsøg fik hun med intens træning med Charlottes øvelser babyen til at vende sig. Læs mere ...

Fødselsberetning: Rammerne var perfekte!

Af Maria Lyngsø Hougaard

Jeg håber, at andre ved at læse min beretning, kan få en god følelse med deres kommende fødsel. Alt for ofte fortæller kun de kvinder, der har haft en dårlig oplevelse – også selvom man står højgravid ved siden af dem, og det er det sidste, man har brug for.

13 dage over termin blev vi ringet op om morgenen – Hvidovre Hospital var klar til at tage vandet. Vi kunne roligt afvente, at farmor kom og tog storebror, og da vi ankom på hospitalet, var der stille og god tid. En rigtig sød jordemoder ved navn Emilie tog imod os. Hun havde læst, at jeg var nervøs for fødslen, så måske derfor tog hun sig god tid, gav mig tid til et langt bad, en god frokost og bookede fødegangens største fødestue med et kar, der kunne lyse badevandet op i alle mulige farver. Læs mere ...

Første danske bog om spædbørn med refluks

Af Maria Lyngsø Hougaard

“Refluks – hjælp din baby” er den første danske bog om spædbørn med refluks.​​
Det er et område, der deler vandene i Danmark i disse år. Mange eksperter ser en stigning på området, og de senere år har forældre oprettet støttegrupper på Facebook, hjemmesider samt råbt vagt i gevær, fordi de oplever at fagpersoner mangler viden om problemet eller at refluks negligeres. Læs mere ...