Af Maria Hougaard
Fertilitet er en underlig størrelse. Det er noget, som mange nok tager for givet, indtil de skal bruge den, og den så måske svigter. For det gør den for mange. Måske fordi vi bliver ældre, når vi får børn. Måske fordi vi fylder os med underlige hormonforstyrrende ting. Mellem 16 og 25 procent af alle par har forsøgt at få børn, uden at det lykkes, og cirka hver femte kvinde har oplevet fertilitetsproblemer.
Af Camilla Anderson, mor og kandidat i pædagogisk antropologi
Det er eftermiddag, og du henter din datter i vuggestuen. Da du spørger pædagogen, om det har været en god dag, ser hun op på dig med et alvorligt, men medfølende blik i øjnene og siger ”Ja, men hun har bidt et af de andre børn i dag”.
Et lignende scenarie udspiller sig hver dag for forældre over hele landet, og for nogle børn er dét at bide en del af deres naturlige udvikling. Men hvorfor bider børn? Og vigtigst af alt; hvad kan man som forældre gøre, hvis ens barn begynder at bide enten hjemme eller når det bliver passet?
Af Melissa Ejlersen
Madplaner og basisindkøb
Jeg er ret misundelig på dem, som har fantasi til at sammensætte en madplan for ugen – og holde sig til den ikke mindst! Hvis du er en af dem – fortsæt det gode arbejde! Jeg falder ikke i den kategori. Derfor har jeg måttet finde en anden løsning for at undgå ulvetime i supermarkedet. En gang om ugen køber jeg et godt udvalg af råvarer, så vi nemt og hurtigt kan trylle en ret frem, når vi rammer aftensmadtid.
Af Ena Hajdari
Tør du blive provokeret?
Du har sikkert hørt ham tale om topskat i Debatten eller læst nogle af hans populære krimibøger, men den ungdommelige og bilglade forfatter Christian Frost taler og skriver sjældent om sit privatliv og om at være far. Han har dog mange meninger om det, og hvis du tør lade dig provokere lidt, så læs med her.
Af Camilla Anderson
Mange forældre (eller andre som har børn i deres hverdag) kender vist situationer, hvor barnet pludselig slår helt bak og kaster sig ned på jorden, mens man selv står lidt magtesløs tilbage med et par gloser forrest på tungen, som man inderst inde godt ved, ikke vil gavne situationen.
Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejde med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdninger er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, der er ønsket og nøje udvalgt af afsenderen! //Mor-skab
Af Ena Hajdari
Åh, det der med opdragelse. Hvordan gør man nu lige det bedst. Ingen ønsker vel uopdragne børn, men omvendt hører vi så meget om, at det kan være ødelæggende at skælde ud. Der er lige så mange forskellige retninger, som der er forældre, men hvis man dykker ned i forskningen, er der en retning, der har mere succes med udfaldet af opdragelsen.
Af Maria Lyngsø Hougaard
Jeg sidder her med udsigt til havet og grønne palmer og tænker over, hvad jeg har lært om at rejse med småbørn. I den første artikel – Rejs til Bali med børn – part 1 – beskrev jeg, hvorfor Bali er et rigtig godt sted at rejse med børn, og det er det virkelig! Så det vil jeg undlade at beskrive i denne artikel.
Af Louise Vilhelmsdal, mor til snart fire
Af Andreas Høstbo – finansøkonomi studerende
Julen betyder utrolig meget i den danske kultur, og det betyder også, at børnene i familien ofte har store forventninger til julen. En undersøgelse har vist, at mange forældre ligger søvnløse i løbet af julen, da de ikke føler, at de har råd til at kunne leve op til barnets forventning.
For at undgå den følelse kan du, hvis du har mulighed for det, forebygge den store økonomiske omkostning, der er i december måned. Hvis du ikke har overskuddet til dette økonomisk eller mentalt, er der også andre muligheder for at få hjælp.
I denne artikel kommer vi ind på, hvad du kan gøre for at spare op i løbet af et år før næste jul, ligesom at vi kommer ind på, hvordan du kan søge forskellige tilskud til julen for at klare den.
Spar op i løbet af året
Befinder du dig ikke i en svær økonomisk situation, har du mulighed for at spare op i løbet af året. Det er altid en god idé at starte så tidligt som muligt, og selvom at det kan være svært mentalt at ligge lægge penge til side i januar til noget, der først sker i december, vil det betale sig, når vi når til december måned.
For at være sikker på, at du ikke kommer til at ”tage” af opsparingen, kan du få din bankrådgiver til at lave en låst opsparingskonto, som laver en årlig udbetaling i december måned.
For at det ikke skal være helt kedeligt, kan I gøre opsparingen til en leg for jer selv. En af de opsparingsmetoder, der er populær hos mange unge er, at du ligger en tyver til side, hver gang du har været ude og handle.
Handler du omkring fire gange i måneden, vil du kunne nå at have sparet ((20×4)x11) = 880 kroner til december måned, hvilket godt kan gå hen og blive til en gave til den lille og en god julemiddag.
Udsatte børnefamilier kan få hjælp
Befinder I jer i kategorien ”udsatte børnefamilier” (hvilket i sig kan være et nedladende navn), er der gode muligheder for at få hjælp til at holde en god jul. Som udgangspunkt er der to store aktører, som tilbyder julehjælp:
1) Mødrehjælpen
Mødrehjælpen er en landsdækkende organisation, som hvert år indsamler penge. En del af dette indsamlingsresultat går til julehjælp. I modsætning til den anden aktør, Røde Kors, overfører Mødrehjælpen penge til din bankkonto.
Hos mødrehjælpen ser satserne for hjælp således ud:
400 kroner pr. barn
300 kroner til mad
100 kr. for hvert ekstra barn (til mad)
Hvis vi tager udgangspunkt i, at I er en familie med et barn, vil I derfor kunne få 400 kroner (for barnet) + 300 kroner (til mad) = 700 kroner i alt. Dette beløb er skattefrit jf. ligningsloven §7 stk. 22. Udover dette beløb har du også mulighed for at få rådgivning til, hvordan I kan undgå ikke at have råd til at fejre jul.
For at kunne modtage støtte fra Mødrehjælpen, skal du passe ind i deres boks for, hvad en udsat børnefamilie er. Som udgangspunkt skal du have et hjemmeboende barn, ligesom du skal have et lavt rådighedsbeløb, og være i en situation der gør, at du/I ikke kan overskue privatøkonomien.
Læs mere om mødrehjælpen HER. På hjemmesiden har du også mulighed for at give julehjælp.
2) Røde Kors
En af de andre aktører på markedet er Røde Kors. I modsætning til Mødrehjælpen har Røde Kors et fast beløb, de giver pr. ansøger; nemlig 800 kroner i form af et gavekort til COOP. Du har også mulighed for at få en julekurv med samme værdi i stedet for gavekortet.
For at finde ud af om du er berettiget til julehjælpen samarbejder Røde Kors med mange kommuner. De benytter sig af et mere kompliceret system, som du har mulighed for at høre nærmere om ved at kontakte deres kontaktperson i den kommune, som hvor du bor i.
Du finder din kontaktperson HER. Og kan læse mere om Røde Kors HER.
Skulle en af de to aktører ikke dele julehjælp ud i dit område, findes der mange flere. Nogle af de andre store der findes er:
